I det populære og rolige Damhuskvarter udbydes nu denne flotte og indflytningsklare ejerlejlighed på 107 kvm. Boligen fremstår i rigtig god stand efter en gennemgribende renovering i 2018 og byder på et fantastisk lysindfald fra både syd og vest samt et skønt udsyn. Her bor man fredeligt og børnevenligt tæt på institutioner, skole, indkøb, caféer, Vanløse Bycenter, Metro og grønne områder. Samtidig er der nem adgang til Frederiksberg og resten af København, hvilket gør boligen oplagt for købere, der også overvejer disse områder.
Lejligheden indeholder et stilrent køkken fra Vordingborg PLUS med alle hårde hvidevarer fra Siemens, herunder induktionskogeplade, opvaskemaskine samt to ovne. Badeværelset er ligeledes moderniseret i 2018-2019 med kvalitetsløsninger fra Geberit og Grohe. Flere vinduer er udskiftet i samme periode, og boligen fremstår generelt velholdt med bl.a. gipslofter, termovinduer og pæne gulve.
Til boligen hører brugsret til eget, solrige havestykke havestykke med træterrasse og haveskur – et fantastisk hvor sommeren kan nydes. Fra lejligheden er der adgang til sydvendt altan, hvor solen kan nydes, og den gode planløsning gør boligen ideel til både familier og par, der ønsker plads og funktionalitet. Desuden eget kælderrum samt adgang til fælles faciliteter som vaskeri, tørrerum og cykelskur.
Det kunne overvejes at flytte køkken til nuværende soveværelse, således at man få sydvestvendt spisekøkken med udgang til altan og i forbindelse med den store stue. Samt to værelser i nuværende spisekøkken. Se alternativ plantegning.
Ejendommen er fra 1938 og har en spændende historie, idet den tidligere har huset både bageri, slagter og viktualieforretning, som var med til at skabe liv i området. I dag er det en lille, hyggelig og veldrevet ejerforening med blot fire lejligheder, hvor der er styr på vedligeholdelsen og en langsigtet plan følges.
Af væsentlige opdateringer kan nævnes, at taget er gennemgået i 2025, nye tagrender etableres i 2026, og kælderen bliver renoveret inden overtagelse. Derudover foreligger ny energimærkning (C).
Kort sagt er dette virkelig flot bolig i en størrelse og prisleje, der ikke oftest udbydes i Vanløse. Og det med fantastiske udeareal. Skal det være dit næste hjem?
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk