Charmerende og lys lejlighed med fantastisk altan? og god udsigt
Velkommen til denne indbydende lejlighed med skøn altan! Lejligheden er oprindeligt en 3-værelses, men sælger har i sin ejertid ændret planløsningen til en 2-værelses med køkken-alrum. Hvis ønsket, kan den oprindelige planløsning nemt genetableres.
Da boligen er beliggende i gavlen, byder den på utrolig meget lys. Stuen er stor, rummelig og med direkte udgang til sydvestvendt altan, der har dejlig udsigt over området, og hvor du kan nyde de rolige omgivelser og solen det meste af dagen. Køkkenet er ligesom stuen meget lys – og opført i hvide klassiske elementer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spiseområdet – et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Soveværelset har en god størrelse, hvorfor der både er plads til en dobbeltseng, skrivebord, klædeskab, mm. Badeværelset fremstår ligeledes rigtig pænt med fliser i varme farver, hvilket giver et moderne og indbydende udtryk.
Beliggenheden er svær at overgå: Du bor i rolige og grønne omgivelser, midt i Charlottenlund, med kort afstand til indkøb, caféer og offentlig transport. Skoler og institutioner ligger ligeledes inden for gåafstand.
Ejendommen er fra 1938 og opført i gode gedigne materialer og fremstår velholdt med hyggelige fællesområder.
Her får du en charmerende bolig med skøn altan. Et hjem, som gør hverdagen nem og behagelig.