Herskabelig lejlighed med stor altan og fri parkering centralt i Vejle – tæt på Latinerkvarteret
Velkommen til Vedelsgade 65, 2. sal – en stilfuld og indflytningsklar lejlighed midt i Vejle, hvor moderne komfort møder klassisk charme. Her får du blandt andet en rummelig, vestvendt altan med sol det meste af dagen – perfekt til både hyggelige middage og afslapning i solen.
Centralt beliggende – tæt på byliv og grønne åndehuller
Beliggenheden er i top – kun få minutters gang fra Latinerkvarterets stemningsfulde caféer, restauranter og specialbutikker samt byens grønne parker og gågade. Du bor i en klassisk ejendom fra 1887 med gratis parkering i gården og kort afstand til alt, Vejle har at byde på. Bag ejendommen finder du et fælles, grønt åndehul, som deles med naboejendommene – ideelt til afslapning, boldspil og hyggeligt samvær med naboerne.
Elegant renoveret med herskabelig atmosfære
Lejligheden blev gennemgribende renoveret i 2021-2022 med fokus på kvalitet og æstetik. Den fremstår lys og indbydende med moderne løsninger og herskabelige detaljer. Der er gennemgående sildebenslaminat i alle opholdsrum, inkl. værelser og køkken. Entréen har praktisk klinkegulv, mens bryggerset er udstyret med slidstærkt epoxygulv. Hoveddøren er fra 2022, og alle vinduer blev udskiftet i 2013.
To stuer en suite – stilfulde og lyse rum
De to stuer en suite byder på imponerende loftshøjde og klassiske detaljer, der skaber en eksklusiv rumfornemmelse. Rummene ligger i forlængelse af hinanden og fungerer perfekt som opholds- og spisestue – ideelt til både hverdagsliv og gæstebesøg.
Soveværelse med walk-in og ekstra værelse
Soveværelset er indrettet med en elegant rumdeler, som skaber adgang til et diskret og stilrent walk-in-område. Derudover får du et ekstra værelse med mange anvendelsesmuligheder – eksempelvis som hjemmekontor, gæsteværelse eller børneværelse.
Stilrent HTH-køkken og moderne faciliteter
Køkkenet fra HTH har grebsfrie fronter og kvalitets-hvidevarer fra Siemens, herunder integreret køle-/fryseskab, integreret opvaskemaskine, kogeplade og emhætte samt en ovn af mrk. Bosch med pyrolysefunktion. Badeværelse og bryggers er ligeledes fra HTH, og i bryggerset er der installeret en kombineret vaske-/tørremaskine fra Samsung samt direkte udgang til den solrige altan.
Ekstra opbevaringsplads i kælderen
Der er adgang til et stort, fælles kælderrum, som giver rigeligt med opbevaringsplads til hverdagens behov.
Kontakt os for en fremvisning – denne bolig skal opleves!
TRYGHED hos EDC – her kan du som køber tegne en unik forsikring på denne lejlighed!
I forbindelse med køb via EDC, kan vi i samarbejde med Gjensidige Forsikring, tilbyde dig en forsikring, som øger din tryghed, når du køber ejerlejlighed/andelsbolig.
Forsikringen dækker:
Mangelfulde og ulovlige EL
Mangelfulde og ulovlige VVS installationer