Ejerlejlighed fra EDC

Teglgårdsvej 27, 1. MF

7620 Lemvig

2.795.000 kr.

3/2 rum, 99 m²
Nyhed

Flot og moderne 3V’er med sydvendt altan og udsigt til vandet

Få trin fra Lem Vig og med en skøn altan, hvor udsigten til vandet sætter stemningen - denne treværelses lejlighed har ganske enkelt mange stærke aktiver. Boligen ligger i en meget attraktiv del af Lemvig Øst, hvor I får kort gåafstand til byens charmerende handelsgader. Lejligheden er dermed et oplagt emne, hvis I vil tæt på både by og natur. Derudover har boligen hjemme i et tidssvarende byggeri fra 2007, og den fremstår både velindrettet og i pæn stand.

Med en moderne ejendom får man også moderne byg­ge­ma­te­ri­a­ler, og de varierede ejendomme i bebyggelsen er opført med changerende mursten og sort træbeklædning. I øvrigt er der god plads mellem ejendommene, hvor græsplænerne skaber en grøn og indbydende stemning. De store fællesarealer har rekreativ appel, så der er rig mulighed for at nyde udelivet i det fri. En sti fører direkte til vandkanten, så I kan tage en dukkert fra badebroen, når vejret - eller modet - tillader det.

Lejligheden ligger på første sal, og den har et normeret boligareal på 99 m². Det betyder, at I får ganske god plads, og dét sætter naturligvis sine spor i indretningen. Kvadratmeterne er nemlig gavmildt udnyttet til gode, store rum, men reelt er pladsen fint disponeret med et minimum af spild. Værd at bemærke er desuden, at lejligheden har egen indgang, så I deler ikke opgang med nogen.

Med et stort køkken-alrum har man skabt et naturligt samlingspunkt i hjemmet, hvor lyset flyder frit fra de store vinduer mod syd. Selve køkkenet er udført med mørke bordplader samt en kombination af hvide låger og trælåger, og det samlede opholdsområde inkluderer også stuen i det åbne rumforløb. Herfra har I udgang til den sydvendte altan, der fungerer som en naturlig forlængelse af boligen. Derudover byder lejligheden på to gode soveværelser, og endelig er det lyse badeværelse udført med muret bruseniche og plads til vaskesøjlen.

Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale - og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skatepark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.

Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idræts­fa­ci­li­te­ter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som ligeledes har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.

Boligen og udsigten skal opleves. Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106614
Boligareal
99 m²
Rum/værelser
3/2
Antal etager
1
Byggeår
2007
Energimærke
B
Ejerudgifter pr. md.
2.418 kr.
Pris/m²
28.232 kr.
Pris
2.795.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Altan/terrasse
Ja
Elevator
Ja
Liggetid
4 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
15.324 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
12.185 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00