Her får I en renoveret lejlighed, som er flot både i udformning og indretning, og oplagt, hvis I har brug
for plads og samtidig ønsker en indflytningsklar bolig. Her skal I ikke bekymre jer om andet end at
flytte ind, og I kan glæde jer til en lys lejlighed med tre velindrettede værelser, der giver rig mulighed
for at indrette sig efter behov. Med en lejlighed i Rundhøj bor man midt i Højbjerg, med gratis
parkering og kort afstand til Aarhus C.
Lejligheden har den gode, funktionelle indretning, man kender fra andre lejligheder i Rundhøjparken.
En central fordelingsgang giver en velindrettet lejlighed, hvor der desuden er blevet plads til en
vaskesøjle, der diskret er gemt væk i et skab.
Den åbne og rummelige stue er ideel til både afslapning og sociale sammenkomster, og det store
vinduesparti mod vest lukker lyset godt ind. Fra stuen er der udgang til altanen, der som lukket kan
bruges i de kølige måneder og i sommerperioden kan åbnes op - en udvidet anvendelighed, der
praktisk talt giver et ekstra rum til lejligheden.
Køkkenet er velholdt, og særligt får man glæde af den megen skabs- og bordplads i det store lyse
køkken, der i øvrigt har vindue til gården. Her er der alt i hårde hvidevarer og rigeligt plads til at flere
kan være i gang med madlavningen på samme tid.
Flot renoveret badeværelset, der er forsynet med gulvvarme og stor separat bruseniche. Her er
desuden vindue til det fri, hvilket giver lys og nem udluftning.
Særdeles stort soveværelse på hele 15 m2 og med faste skabe. Hertil yderligere et anvendeligt
værelse på 7,5 m2. Rummelige og alsidige værelser, hvilket giver mulighed for at indrette dem som
soveværelser, kontor eller hobbyrum.
Der er parkering lige ved døren, dørtelefon og en pænt holdt opgang, hvorfra der også er adgang til
fællesfaciliteterne i kælderplan; cykelparkering, brugsret til eget tremmerum, samt fælles vaskeri.
Lejlighederne i Rundhøjparken er afholdte grundet deres gode indretning, deres solide materialevalg,
parkeringspladserne og grundet at transporten til Aarhus C kun er få minutter. Samtidig bor man i
Rundhøjparken mindst lige så tæt på de steder i Sydbyen, som beboere fra Midtbyen må
transportere sig ud til. Indkøbene kan gøres i gåafstand til lejlighederne, hvad end det er Netto, Føtex
eller Rema1000, man vælger, og mange busruter passerer lige forbi Rundhøjparken mod Aarhus C.