Fjordparken 4B
Købsaftale underskrevet


Drømmer du om en indflytningsklar villa i et af byens populære kvarterer?
Så skal du opleve denne renoverede villa i Fjordparken - et område kendt for sine rolige omgivelser, trygge naboskab og korte afstand til Horsens centrum. Alle faciliteter ligger i gåafstand herunder skole, daginstitutioner, indkøb, sportsfaciliteter og den naturskønne Boller Sti, som fører ud langs fjorden - perfekt til gå- og løbeture i grønne omgivelser.Ejendommen er løbende renoveret og fremstår lys og indbydende med en god planløsning og fine detaljer. Renoveringen omfatter bl.a. et stilfuldt køkken i 2020 og lyse laminatgulve, der giver et moderne udtryk. Badeværelset blev moderniseret i 2016 og byder på badekar og bruser samt gulvvarme.
Overalt mødes du af lyse rum med hvide vægge og lofter, som skaber en indbydende og rolig atmosfære. Der er tænkt på komforten med gulvvarme i badeværelse, bryggers og gang, og boligen opvarmes naturligvis med fjernvarme.
Udenfor venter en skøn vestvendt have og terrasse, hvor du kan nyde solen helt ugeneret i private rammer - omgivet af et nyt, vedligeholdelsesfrit hegn. Her er også en dejlig østvendt terrasse, som indbyder til morgenkaffen i solen. Der medfølger carport med integreret skur samt et ekstra haveskur med masser af opbevaringsplads til både hobby og have.
Indretningen er gennemtænkt og byder i stueplan på en lys og rummelig entré med trappe til førstesalen, et stilfuldt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen - herfra er der direkte udgang til terrassen og haven. Herudover et godt værelse, et praktisk bryggers med hævet installation til vaskemaskine og tørretumbler samt et flot badeværelse.
1. sal imponerer med loft til kip, synlige hanebånd og en charmerende stemning. Her får du et stort soveværelse med indbyggede skydedørsskabe, et ekstra værelse, toilet med håndvask samt et fleksibelt gennemgangsrum, der kan fungere som walk-in closet, hjemmekontor eller måske et træningsrum.
Denne bolig er ideel til familien, der ønsker en indflytningsklar villa med god beliggenhed, moderne komfort og nærhed til både byliv, natur og legekammerater.
Fakta om Horsens (97.921 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,7%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.702 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.061 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.034 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 16
- Gns. klassekvotient
- 22,5
- Sagsnr.
- 87108167
- Boligareal
- 130 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1985
- Ombygget
- 1995
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 104 dage
Oplysninger

Det handler om at sikre dig en tryg bolighandel!
Jeg arbejder målrettet og engageret med høj fokus på at skabe resultater for alle mine kunder. Derfor gør jeg mig ekstra umage hver eneste dag for at sikre dig den bedste rådgivning.

