Et hjem med plads til livet – 3 værelser og panoramaudsigt over Aalborg
Leder du efter en rummelig lejlighed med god planløsning, plads til både familie og afslapning – og ikke mindst en fantastisk udsigt? Så skal du kigge med her.
Denne lejlighed på 95 m² ligger i en af de bedst placerede blokke på Årestrupsvej. Her vender lejligheden rigtigt – mod syd – hvilket betyder masser af sollys og en skøn, åben udsigt over Aalborg. Det mærkes både i stuen og i de tre ekstra værelser, hvor lyset vælter ind.
Indretningen fungerer rigtig godt: Du får en rummelig entre med indbyggede skabe til alt det, du gerne vil gemme væk. Stuen har store vinduespartier og plads til både langbord og flyder-sofa. Det store soveværelse har eget bad og det samme smukke udsyn, som stuen – perfekt til stille morgener og lange aftener.
Køkkenet er praktisk indrettet med god arbejdsplads og alle hårde hvidevarer på plads. Der er separat brus og toilet – en løsning, flere ønsker sig, men få får – og selvfølgelig vaskesøjle, så du klarer vasketøjet hjemme, nemt og bekvemt.
De tre øvrige værelser fungerer perfekt som kontor, børneværelse, hobbyrum – eller noget helt fjerde. Her er plads nok til at tilpasse livet, som det udvikler sig.
Bygningen har for nyligt fået en flot facaderenovering, og det kan ses. Foreningen er sund, og du får adgang til det hele: fri parkering (ja, der er altid en plads), mulighed for at leje Carport, trailer, værktøj, ekstra depotrum, multihus, hobbyrum og meget mere. Og måske endda en ladestander inden længe.
Området er børne- og dyrevenligt, med legepladser, grønne fællesarealer, grillpladser og en hundegård lige om hjørnet. Her er det nemt at bo – og endnu nemmere at blive boende.
Tilladt til udlejning – så hvad enten du leder efter et hjem til dig selv, eller en god investering, er denne lejlighed et stærkt bud.
Ring og book en fremvisning – sol, udsigt og god stemning venter på dig