Gennemført og stilfuld 2-værelses lejlighed- totalrenoveret med øje for kvalitet og komfort
Gennemført og stilfuld 2-værelses lejlighed– totalrenoveret med øje for kvalitet og komfort
På en af Østerbros mest eftertragtede adresser udbydes nu denne unikke og gennemrenoverede lejlighed beliggende i den klassiske og præsentable ejendom, Østerbro Palæ A. Lejligheden, som er beliggende på 1. sal til højre, fremstår stilfuld og er opført med kompromisløs sans for detaljen og materialer af højeste kvalitet.
Boligen rummer 67 veludnyttede kvadratmeter og byder på en gennemtænkt planløsning, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Alle vægge er nypudsede efter en total afrensning, og de gamle gulve er fjernet, isoleret og oprettet, før der er lagt et elegant, gennemgående sildebensparketgulv uden dørtrin – en løsning der både forener æstetik og funktionalitet. Lofterne er sænket i en isoleret stålkonstruktion, uafhængig af de eksisterende lofter, for at sikre maksimal lyddæmpning. De er smukt afsluttet med stuk og rosetter, der harmonerer perfekt med ejendommens oprindelige arkitektur.
Lejligheden byder på en lys og rummelig stue med vinduespartier mod øst, et roligt soveværelse med indbygget skabsløsning med udtræk og skuffer, soft-close låger og integreret belysning, samt et moderne køkken og badeværelse. Køkkenet er skræddersyet med speciallakerede låger fra autolakerer, indbygningskøle-/fryseskab, opvaskemaskine og effektiv emhætte med aftræk til det fri. Badeværelset er fuldt opdateret med væghængt toilet, indbygget loftbruser og skjulte armaturer – alt sammen med udsugning ført direkte ud.
Teknisk er lejligheden helt opdateret med nyere el-installationer og VVS-arbejde. Der er installeret intelligent, trådløs varmestyring i hele lejligheden – inklusive gulvvarme på badeværelset – som nemt kan styres via app. En ny lydisoleret branddør til bagtrappen og et alarmsystem, ligeledes app-styret, giver både tryghed og komfort i hverdagen. Alle vinduer har speciallavede bundstykker, og radiatorskjulere er ligeledes tilpasset boligens æstetik.
Beliggenheden er i top – du bor tæt på dagligvarebutikker og hyggelige specialforretninger i Vejgård, ligesom Østre anlæg med sine grønne arealer og rolige stier befinder sig få skridt væk. Derudover er der kort afstand til Limfjorden og den populære Kabelpark – perfekt til en dukkert, en gåtur langs vandet eller en afslappende eftermiddag i solen. Som en ekstra bonus er der gode parkeringsmuligheder lige ved døren– en praktisk fordel, som gør hverdagen ekstra bekvem.
Sjæl og charme strømmer fra hver en detalje i denne herskabelige bolig. Stuklofter og fyldningsdøre fortæller historien om en svunden tid, mens de moderne løsninger skaber et hjem, der er klar til fremtiden. De få, men generøse rum og de klassiske detaljer skaber en unik atmosfære, hvor fortid og nutid smelter harmonisk sammen. Dette er ikke bare en lejlighed – det er et hjem med karakter, hvor stemningen skal opleves med egne sanser.