Velkommen til Odsherred...
Stilfuldt og nyrenoveret sommerhus i naturskønne Lumsås - mindre end 400 meter fra stranden.
Velkommen til Kilhultvej 1 - et moderne og indflytningsklart fritidshus i det idylliske Lumsås. Her får du et stilrent og gennemrenoveret sommerhus, hvor der er kræset for detaljerne, og hvor både komfort og æstetik er tænkt ind i hver en krog.
Huset fremstår lyst, luftigt og indbydende - og du kan flytte direkte ind uden at løfte en finger. Her er der tale om en bolig, hvor alt det praktiske er taget hånd om: Huset er nymalet, både ude og inde, nyere tag fra 2020, ny septiktank fra 2024 og flere flotte nye træterrasser, så du altid kan finde sol, skygge eller læ - alt efter hvad du har lyst til.
Ejendommen ligger på en skøn naturgrund med gamle træer, buske og tæt randbeplantning, som giver masser af privatliv. Og som prikken over i'et er der mindre end 400 meter til Sejerøbugtens lækre, børnevenlige badestrand - ad små rolige veje.
Indenfor bliver du mødt af en rummelig entré med god plads til sko og overtøj. Hjertet i huset er det store, lyse køkken-alrum med landkøkken i klassisk stil fra 2018 og direkte udgang til en hyggelig østvendt morgensols-terrasse. Her kan hele familien samles til madlavning, måltider og gode stunder, mens lyset strømmer ind gennem de store vinduespartier med udsigt til haven. Fra alrummet træder du ned i en stemningsfuld stue med pejs - perfekt til afslapning, brætspil og hyggelige aftener i stearinlysets skær.
I huset findes tre gode værelser i huset - alle med fin opbevaringsplads og masser af charme. To af værelserne ligger i forbindelse med en møblerbar gang, hvor der er plads til en læsekrog eller ekstra hyggehjørne. Derudover findes et renoveret badeværelse fra 2024 i stilfulde materialer. Huset opvarmes med ny moderne varmepumpe og udenfor findes flere gode udhuse, som kan bruges til opbevaring eller er der behov for et værelse til overnattende gæster, kan det også indrettes hertil.
Det her er ikke bare et sommerhus - det er et fristed. Et sted, hvor du kan sænke skuldrene, lade naturen og roen tage over og nyde tiden med dem, du holder af.
Hvis du leder efter et gennemført og charmerende fritidshus i et af Odsherreds mest eftertragtede områder, så bør du tage et kig forbi Kilhultvej 1. Her får du ægte sommerhusstemning, fred og ro - og kun ganske få naboer ved stranden.