Hyggeligt sommerhus i de skønneste naturomgivelser - tæt på Hvide Sande!
Velkommen til Mettes Bjerg – få kilometer fra Hvide Sande og kun 250 meter til det brusende Vesterhav!
Her finder du et skønt fritidshus med en udsigt udover til det frede klitareal mod syd, hvor der er et rigt fugle- og dyreliv. En fantastisk beliggenhed, der giver mulighed for ro, afslapning eller en aktivferie da sommerhuset er beliggende tæt på surf og gode fisker muligheder. Sommerhuset rummer et boligareal på 93 skønne og veludnyttede kvadratmeter og et grundareal på 1.427 kvadratmeter.
Som sagt er sommerhuset beliggende kun 250 meter fra det brusende Vesterhav, hvor man kan gå op på klittoppen, nyde den flotteste solopgang over Ringkøbing Fjord eller sidst på dagen, se solen blive slugt af havet i Vest. Ved den skønne hvide sandstrand, kan man gå lange ture, bade, slå smut eller tage fiskestangen med og fange sine egen fisk til aftensmaden, og skulle heldet ikke være med jer, så er der kun 2.5 km ind til den lokale fiskehandler i Hvide Sande.
Velkommen indenfor:
Fra husets østvendte indgang træder du ind i husets lyse og moderne køkken, der ligger i åben forbindelse med husets skønne alrum/stue, hvor der er et fantastisk lysindfald og skøn udsigt til områdets smukke natur. Husets hjerterum – alrummet/stuen giver dig, sammen med den skønne udsigt og det dejlige lysindfald, den helt rette sommerhusatmosfære, når du tænder op i husets brændeovn, der i vintermånederne kan skabe den hyggeligste stemning.
Fra alrummet er der adgang til husets 3 fine værelser – to dobbeltværelser samt et værelse med to enkeltsenge. Huset er dermed ideelt til familien, der ønsker et fristed væk fra hverdagens travlhed og i den smukkeste natur. Husets værelser byder alle på skabsplads, der giver mulighed for opbevaring af tøj m.m.
Fra alrummet er der ydermere adgang til husets badeværelse, der fremstår moderne med gulvvarme, spabad, fin bruseniche og en sauna.
Til huset hører den skønneste syd-/vestvendte terrasse, hvor du med udsigt til natur – så langt øjet rækker – kan nyde dine måltider og slappe af hele dagen. Her vil du nemlig opleve, at solen kan varme hele dagen igennem. Udover dette er der på terrassen et overdækket areal, hvor du kan finde læ og skygge, hvis vinden blæser for meget til, at du kan nyde solen i det fri. Man kan fra terrassen ligeledes nyde solnedgangen - og hvis man går op på toppen af klitten til havet, så er udsigten hav mod vest og fjord mod øst.
Huset er udstyret med en varmepumpe.
Udlejningsaftale foreligger med Sol og Strand med en god udlejning - lejeindtægten for 2023 var kr. 192.200 + forbrug kr. 16.620.