Fritidshus fra EDC

Strandvejen 134, Vrist

7673 Harboøre

1.045.000 kr.

4/2 rum, 92 m²
Åbent hus med tilmelding 18. dec. 11:00 - 13:00

Stråtækt sommerhus med rolig beliggenhed og få hundrede meter til Vesterhavet

Ét af egnens ældste sommerhuse er samtidig også blandt de mest charmerende i området. Det ligger ikke nødvendigvis i kortene, men det er absolut tilfældet på Strandvejen 134 i Vrist. Her får I et charmerende, stråtækt byggeri fra 1877, som er flot opdateret og konverteret til et skønt sommerhus - få hundrede meter fra selve Vesterhavet.

Ejendommen er ét af de hyggelige egnshuse, som det stadig er muligt at finde langs vestkysten. Der er selvfølgelig sket meget siden 1877, men de indvendige opdateringer finder modsvar i et ydre, som er helt igennem klassisk. Hvide facader komplementeres af charmerende sprossevinduer, og I får en hyggelig have, der samtidig er relativt overskuelig.

Om sommeren lokker terrasserne på den 706 m² store grund, som omkranses af hybenroser og stedsegrøn beplantning. Den kystnære placering betyder også, at I har et flot kig til klitterne, som ligger få minutters gang fra adressen. Her befinder I jer lige mellem Vejlby og Vrist, så ofte får I fornemmelsen af at have stranden helt for jer selv.

Inden døre fremstår huset overraskende moderne med masser af fine, lyse løsninger. Planløsningen fordeler sig over 92 m² i et enkelt plan, hvor de to værelser placerer sig i hver sin ende af fritidshuset. Herimellem ligger opholdsrummene, som består af køkken-alrum og stue.

Sidstnævnte byder på brændeovn, og i begge afdelinger møder I et flot, rustikt klinkegulv, der passer rigtig godt til huset. Køkkenet er lysnet op med hvidmalede vægge, lofter og skabslåger, og rummet har endda lysindfald fra kvistvinduet og udgang til haven mod syd. I får også et praktisk opbevaringsrum plus en lille entré, og endelig er huset indrettet med separat toilet og bad.

Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til uden­dør­sak­ti­vi­te­ter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve 'Smilets By' med masser af ind­købs­mu­lig­he­der og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.

Sidste nye skud er kulturstedet "18b", som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.

Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kyst­di­rek­to­ra­tet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.

Vejlby og Vrist er to som­mer­hu­s­om­rå­de, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en som­mero­p­le­vel­se værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode ind­købs­mu­lig­he­der i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kort sagt - et spændende emne, der kombinerer klassisk stemning med Vesterhavets skønne omgivelser. Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71105820
Boligareal
92 m²
Vægtet areal
92 m²
Rum/værelser
4/2
Grundareal
706 m²
Antal etager
1
Byggeår
1877
Ombygget
2003
Ejerudgifter pr. md.
1.654 kr.
Pris/m²
11.359 kr.
Pris
1.045.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
145 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
55.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.082 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.808 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00