Sommerhus fra EDC

Vejlby Klit 28A, Vejlby

7673 Harboøre

1.395.000 kr.

4/3 rum, 68 m²

Klassisk sommerhus tæt ved Vesterhavet – klar til brug

Midt i det hyggelige som­mer­hu­s­om­rå­de ved Vejlby Klit finder I dette charmerende sorte træhus på 68 m², som rummer præcis det, man forbinder med et klassisk dansk sommerhus. Her får I en skøn base for ferier og weekendophold - blot få minutters gang fra det brusende Vesterhav og de brede sandstrande.
Huset er opført i en enkel og funktionel stil med hvidmalede vægge, lyse gulve og trælofter, som skaber en varm og indbydende atmosfære. Boligen byder på et åbent køkken-alrum med god plads til både madlavning og hyggeligt samvær. Stuen er lys og venlig med udgang til den store, delvist overdækkede terrasse, som følger husets facade og indbyder til grill, solbadning og lange sommeraftener. Taget er af nyere stand og efterisoleret så det holder godt på varmen. Derudover har huset fået ny beklædning med sortmalede brædder og så er der foretaget spil­de­vand­s­klo­a­ke­ring, samt indlagt fibernet. Altså får man her et køreklar hus, hvor mange af de store poster er tilgodeset.
Herudover finder I tre soveværelser, der giver god plads til både familie og gæster, mens badeværelset er funktionelt indrettet med brus, vask og toilet.
Grunden er anlagt som en nem naturgrund, hvor klitlandskabet og marehalmen sætter scenen - lige til at nyde uden nævneværdig ved­li­ge­hol­del­se. Den indhegnede terrasse gør huset ekstra attraktivt for børnefamilier og dem, der gerne vil have hunden med på ferie.
Samtidig opvarmes huset af en varmepumpe, som nemt og billigt sørger for en god temperatur året rundt - også på de koldere vinterdage. Varmepumpen er tilsluttet wi-fi, så den kan tændes og lune huset, inden man kører hjemmefra.
Alt i alt et rigtig dejligt og klassisk sommerhus, som er lige til at tage i brug og nyde fra dag ét.
Vejlby er et skønt og populært ferieområde, hvor der er plads til at koble af og nyde de naturskønne omgivelser ved vandet. Om sommeren kan strandture veksles til dejlige cykelture rundt i det smukke, bakkede landskab, men området er bestemt et besøg værd på alle årstider. Naturen ved Vesterhavet er på samme tid smuk og barsk, så det er fuldt forståeligt, at man netop her finder et meget attraktivt som­mer­hu­s­om­rå­de.

Vesterhavet og den brede sandstrand er selvfølgelig højdepunkterne, men listen over aktiviteter er meget omfattende. Det er muligt at opleve det unikke klitlandskab fra hesteryg, mens Harboøre Fritidscenter tilbyder alt fra skydning og skaterbane til motionscenter. Ligeledes er der gode hand­le­mu­lig­he­der i Harboøre, mens der i Vejlby Klit ligger både en købmand og en café, som hver især har åbent i sommerhalvåret.

Vil man opleve lidt ekstra, ligger området kun et kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge har hyggelige havnemiljøer ved Limfjorden. Det er også muligt at lade bilen stå og spadsere over til Victoria Street Station, hvor de gamle VLTJ-lokomotiver er blevet erstattet af støjfri, moderne batteritog.

Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
6
Gns. klassekvotient
17,2

Oplysninger

Sagsnr.
71106782
Boligareal
68 m²
Vægtet areal
68 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.292 m²
Antal etager
1
Byggeår
1969
Ejerudgifter pr. md.
1.361 kr.
Pris/m²
20.515 kr.
Pris
1.395.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
76 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
70.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.736 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.137 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00