Velkommen til Kalundborgvej 42, 4291 Ruds Vedby – en rummelig landejendom med masser af plads, gode udbygninger, egen sø og hele 9,7 hektar jordtilliggende. Her får du en sjælden mulighed for at erhverve en alsidig ejendom med mange anvendelsesmuligheder, hvad enten drømmen er dyrehold, hobbylandbrug, erhverv eller blot god plads omkring dig.
Boligen rummer hele 206 boligkvadratmeter og fremstår som en stor og funktionel bolig med plads til den store familie. Huset indeholder hele ni værelser, som giver fleksible indretningsmuligheder til børneværelser, kontor, hobbyrum eller gæsteafdeling. Hertil kommer to stuer, hvor den store stue har gulvvarme og skaber en behagelig ramme om familiens samlingspunkt. Derudover byder boligen på badeværelse med bruseniche og gulvvarme, gæstetoilet, godt køkken, praktisk bryggers samt entré med gulvvarme.
Ejendommens længebygninger tilfører stor værdi og anvendelighed. I den ene længe er der indrettet en højloftet, isoleret garage/gildesal, som giver mange muligheder til både værksted, opbevaring, festlokale eller hobbyaktiviteter. I tilknytning hertil findes desuden et mindre badeværelse samt et lille køkken, hvilket gør bygningen ekstra anvendelig.
Både maskinhus og lade er udført med støbte gulve, hvilket giver solide og praktiske rammer til opbevaring, maskiner eller erhvervsmæssig anvendelse. Laden er opført i 1999, og taget på maskinhuset blev fornyet i 2008.
Her får du en veldisponeret landejendom med god bolig, stærke udbygninger og et betydeligt jordtilliggende i naturskønne omgivelser – perfekt til dig, der søger plads, frihed og mange muligheder.
Bestil en personlig fremvisng på tlf. 58265252