LANDEJENDOM MED CA. 7,6 HA
Her i Forsinges landsbyidyl, kan I få det hele i én samlet pakke, højt til himlen, rolige og landlige omgivelser, græssende heste og køer, kuperede marker i det bakkede landskab, men samtidigt kun 2,5 km fra Hovedvejen, og under 4 km. fra Svebølle med indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, skole samt togstation med forbindelse til København.
Stuehuset er til- og ombygget i år 2021 og boligarealet på 242 kvm er indrettet som følgende: Entré med trappe til 1. sal og kælder – Bryggers med vask, bord, skabe, skuffer, plads til vaskesøjle og garderobe – Stort og åbent køkkenalrum fra år 2022, hvor hele familien kan samles omkring den store ø, her er alt i hvidevarer og hele 2 ovne – Alrummet byder på rig plads til langbordet og mange gæster og en hyggelounge samt udgang til terrassen – Et gennemgangsværelse – 2 værelser – En entré mere – Badeværelse med bruseniche, toilet og vaskemøbel.
Lys og lækker 1. sal med loft til kip: Stort og åbent møblerbart repos, evt. en skøn udsigtstue ved vindueskarnappen – Master bedroom med eget badeværelse og walk in closet – 2 værelser og et badeværelse mere.
Kælder og teknikrum på 50 kvm.
Hele ejendommen er på 75.946 kvm hvor I nemt kan hoppe på ATV´en ned til stor egen sø medd mulighed for andejagt, rundt om den ca. 1,3 ha store skov eller tage en gåtur i solnedgangen til frugtlunden. Et slaraffenland for de mindste at udfolde sig på, også i den store have med nedgravet trampolin, gyngestativ og legetårn med rutsjebane. Flere gode udsigtssteder fra bænkene og terrassen, der indbyder til grillhygge under åben himmel.
Af udbygninger er her medfølgende: Den gamle stald på 393 kvm anvendes til opbevaring, her er indlagt vand - Disponibelt rum/multirum/træningsrum med garderobeskabe og god plads til opbevaring - En stor garage/lade 108 kvm – Maskinhal 120 kvm.
Ejendommen er beliggende i smørhullet mellem Rørby, Ubby/Jerslev og Svebølle, der er en gammel stationsby, med togforbindelse direkte mellem Kalundborg og København. Nem trafikal adgang til motortrafik- og motorvej mod Holbæk (30 min.) og København (60 min.). Byen byder både på Superbrugsen, bager, pizzaria, pub, frisør, fitnesscenter, apoteksudsalg, folkeskole, SFO, børnehave og sportshal. Området er i øvrigt karakteriseret ved en skøn natur med store nærliggende skovarealer og søer.
Ca. 4 km til Ubby med indkøbsmuligheder, bibliotek, pizzaria, samt en fri- og efterskole. I Jerslev ligger Hvidebæksskolen, SFO, børnehaver, idrætshal med flere hold, fitnesscenter og boldbaner omkring.