Drømmer du om fred, ro og højt til himlen – uden at give afkald på nærheden til byen? Denne unikke landejendom ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Kolding, med kun få minutters kørsel til indkøb, skole, sportsfaciliteter og alt det, hverdagen kræver. Her får du det bedste fra to verdener: total idyl og natur – tæt på byen.
Grunden strækker sig over mere end 11 hektar, og naturen får lov at fylde. Her er åbne vidder, vildt dyreliv, små slåede stier, der snor sig gennem landskabet, og en hyggelig lille sø, der indbyder til ro og fordybelse. Der er etableret en stor fold – ideel til heste, hobbykvæg eller andre drømme. Ejendommen ligger ugeneret og uden nære naboer – perfekt for dig, der søger privatliv og liv i pagt med naturen.
Stuehuset er opført i 1995 og fremstår i indflytningsklar og særdeles velholdt stand. Huset er fuldmuret og opført med fokus på kvalitet og tidløshed. Planløsningen er gennemtænkt - I stueplan byder huset på en hall, stor opholdsstue, værelse, lyst spisekøkken, bryggers og badeværelse. På førstesalen finder du et repos, to gode børneværelser og et rummeligt forældresoveværelse med walk-in closet og eget luksuriøse badeværelse.Sidebygningen på hele 256 m² er registreret som erhvervsareal og giver et hav af muligheder – hvad enten du drømmer om liberalt erhverv, butik, atelier, galleri, showroom, gæsteafdeling eller noget helt sjette. Kun fantasien sætter grænser.
Herudover rummer ejendommen et godt værksted, en dobbelt garage og et stort maskinhus/hangar på 230 m² – oplagt til opbevaring af maskiner, både, biler, fly, campingvogne mv.
Ejendommen opvarmes økonomisk og miljøvenligt med et effektivt jordvarmeanlæg.
Dette er en helt ekstraordinær ejendom, der sjældent udbydes – en liebhaverbolig med sjæl, kvalitet og uanede muligheder i naturskønne rammer.