Vestermarksvej 17
Købsaftale underskrevet
Liebhaverpræget lystejendom med naturskøn beliggenhed.
Naturskønt beliggende og tilbagetrukket fra off. vej, finder du denne 3-længet landbrugsejendom med nyere driftsbygninger og præsentabelt stuehus. Landbrugsejendommen ligger centralt i det midt Sønderjyske, nord for Toftlund med mulighed for at komme til såvel Kolding, Esbjerg, Tønder, Aabenraa og Haderslev indenfor maks 1 times kørsel.Ejendommen fremstår præsentabel med udstråling med en dejlig østvendt gårdsplads. Stuehuset fremstår præsentabelt med et samlet boligareal på 180 m2, opført i 1931 og senest renoveret i 2002 med sydvendt haveanlæg. Driftsbygningerne er opført i 2002 og 2008 med et samlet areal på 1.063 m2, indrettet med stald på ca. 410 m2 med plads til ca. 80 stk. kreatur på dybstrøelse. Ladebygning på ca. 410 m2 med fast bund og port i gavlen. Sammenbygning fra 2008 på ca. 240 m2, uden fast bund. Driftsbygningerne er opført i stålkonstruktion med overvejende betonelementer og eternittag.
Jordarealet udgør 28,9013 ha. matrikulært som ligger samlet og hvoraf de ca. 22,5 ha. er EU-berettiget jord og ca. 3 ha. er skov, opvokset ved selvforyngelse efter dec. 1999 - Ingen fredskovspligt på ejendommen, men en rigtig god jagt. Det resterende areal er gårdsplads, vej og læhegn m.m.. Langs med den ene mark er der desuden ca. 250 m. åstrækning til Gelså, hvor fiskeret er muligt.
Alt i alt en spændende landbrugsejendom med jorden samlet, nyere anvendelige driftsbygninger og et præsentabelt stuehus - Skal du se mere af ejendommen, så ring tlf. 20238011 og aftal nærmere.
Fakta om Tønder (36.651 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,8
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.466 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.818 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.189 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 20
- Sagsnr.
- 60600205
- Boligareal
- 180 m²
- Vægtet areal
- 183 m²
- Grundareal
- 28,9 ha
- Rum/værelser
- 6/4
- Erhvervsareal
- 1.063 m²
- Byggeår / Ombygget
- 1931
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 1036 dage
Oplysninger
Nyttige links
Livet på landet kendes bedst af fagfolk
Jeg er uddannet landmand, driver selv landbrug og har fingeren i mulden, hver dag og ved hvad der sker på landet. Personlig kontakt og kendskab til landet - til glæde for både køber og sælger.