Enestående jagt- og lystejendom med egen skov, sø og 15,75 ha naturskønne omgivelser.
Teglærksvej 65 – Enestående jagt- og lystejendom med egen skov, sø og 15,75 ha naturskønne omgivelser.Drømmer du om ro, natur og masser af plads – uden at give afkald på nærheden til byen? Så byder Teglværksvej 65 på en sjælden mulighed. Her får du en yderst velholdt jagt- og lystejendom med hele 15,75 ha jordtilliggende lige ved ejendommen, hvoraf 13,3 ha er fredskov – en ejendom, der emmer af ordentlighed og høj grad af vedligeholdelse, allerede fra det øjeblik du kører ind på den flotte gårdsplads.
Beliggenheden er ideel for familien, der ønsker landlig idyl uden at slippe byens bekvemmeligheder. Kun ca. 1,5 km fra ejendommen ligger Nørre Snede, hvor du finder skole, daginstitutioner, indkøb og idrætsfaciliteter, og med anlagt cykelsti hele vejen er der trygge rammer for både børn og voksne.
Her vågner du til fuglenes kvidren, rådyr i skovkanten og muligheden for en morgentur i din egen skov – en livskvalitet, der sjældent findes så tæt på byen.
Ejendommen fremstår løbende opdateret med fokus på energivenlige løsninger, herunder helt nyt 10 kW solcelleanlæg med batteri fra 2024 samt luft-til-vand varmepumpe fra 2017, hvilket giver en moderne og økonomisk drift.
Jordtilliggendet består af to matrikler – 5i og 5k Nr. Snede By, Nr. Snede – med henholdsvis ca. 7,15 ha og 8,6 ha. I 2009 blev der ydet tilskud til skovrejsning, hvor ca. 9 ha blev tilplantet med løvskov, det resterende er blandet løv og granskov. De naturskønne arealer giver oplagte muligheder for jagt, naturoplevelser, udeliv og rekreative aktiviteter. På grunden findes desuden en idyllisk sø, som kan nydes fra boligens opholdsrum og bidrager til en helt særlig stemning året rundt.
Omgivelserne indbyder til et aktivt udeliv med plads til shelter, bålplads, vildmarksbad eller børnenes egne huler og gynger – her er rammerne for både eventyr og fordybelse. Samtidig er ejendommen så velplejet, at man tydeligt mærker den omhu og respekt, stedet er blevet passet med gennem tiden.
En ejendom, der vil tiltale mange – naturelskeren, jægeren, familien med drømmen om plads og frihed eller køberen, der ønsker en lystejendom med sjæl og muligheder i smukke omgivelser.
Velkommen til Teglværksvej 65 – en landejendom hvor natur, kvalitet og livsstil går hånd i hånd.
Bygninger:
Boligen består af et charmerende stuehus fra 1937, som blev tilbygget i 2004, og rummer i alt 286 kvm bolig at boltre sig på. Her er 178 kvm bebygget i stueplan og 108 kvm på 1. sal. Stueplanet byder blandt andet på et stort, lækkert bryggers med klinkegulv og gulvvarme – perfekt til vasketøj, skiftetøj, barnevogne og lignende. Badeværelset fra 2010, soveværelse og værelse ligger også i stueplan samt en spisestue og opholdsstue i ét fra 2006 samt et køkken fra samme år – rummeligt og i åbne forbindelser, så der kan skabes plads til hele familien.
1. salen er indrettet med repos med loft til kip, adgang via trappe fra bryggerset men også fra forgangen er der opgang. Her findes endnu et badeværelse fra 2010. Der er to værelser, hvoraf det ene har en skøn svalegang med dejlig udsigt, og desuden er der et repos/fællesrum – ideelt som opholdsrum til unge mennesker eller som et ekstra hyggeligt område.
Ud over boligen byder ejendommen på flere velholdte udhusbygninger. En stor bygning fra 1965 på 274 kvm. rummer blandt andet et rigtig fint værksted med luft-til-luft varmepumpe – ideelt til den, der ønsker at skrue på bil eller har pladskrævende hobbyer. Samme bygning indeholder en skøn gildesal fra 2015 med bararrangement og opvarmning, perfekt til fester og hyggelige sammenkomster.
Derudover findes en bygning fra 1907 på 163 kvm, som indeholder dobbelt carport, maskinhus med automatport til traktor, samt et separat rum til solcelleanlæg og varmepumpe. Carporten er desuden udstyret med el-lader til elbil.
Ejendommen fremstår i flot harmoni mellem stuehus og udhusbygninger, med masser af plads og funktionalitet til både privatliv, hobbyer og arbejdsliv på landet.
En superflot og velbeliggende ejendom.
Fakta:
Idet ejendommen er noteret som landbrug, vil der ikke blive udarbejdet tilstandsrapport og el rapport, ligesom køber ikke vil kunne tegne en ejerskifteforsikring.
Der vil blive udarbejdet en bygningsrapport/tilstandsvurdering/eleftersyn på et senere tidspunkt.
Energimærke A2010
Kloakering: tilkoblet offentlig kloak i 2004, pumpe er koblet på.
Vandforhold: Ejendommen er tilsluttet byvand- Nørre Snede Vandværk
Nedsivning af overfladevand: udledes på egen grund til søen
Opvarmning af ejendommen: sker via luft til vand varmepumpe fra 2017, mrk. Vølund – service overholdes 1 x pr. år
Solceller: Der ligger et 10 kw solcelleanlæg fra 2024 med et batteri på 9 kw
Jagten: er ikke udlejet.
Naturbeskyttet areal § 3: Eng og mose samt beskyttet vandløb og sø. §3-arealer er beskyttede naturområder (søer, heder, enge, moser, overdrev, vandløb) i Danmark, hvor tilstanden ikke må ændres (ingen sprøjtning, gødskning eller opdyrkning). En §3-sø er et beskyttet naturområde under naturbeskyttelsesloven, der omfatter søer, vandhuller og damme med et samlet vandspejl på over 100 m2. Tilstanden af disse søer må ikke ændres, hvilket betyder, at oprensning, dræning eller tilplantning kræver forudgående dispensation fra kommunen.
Fælles privat vej - men der er ikke etableret et vejlaug. Ejer holder selv sin vej.
Færdselsret: der er tinglyst servitut den 15.06.2017 hvor ejer af matr.nr. 5 df Nr. Snede by, Nr. Snede har adgang til regnvandsledning på matr.nr. 5 i Nr. Snede. Det er helt nede ved Teglværksvej. Kort foreligger med markering af regnvandsledning samt hvor 5 df har færdselsret.
Kloakledning: Af servitut den 29.03.1978 fremgår at der går en kloakledning over matr.nr. 5 i, som skal kunne tåles og henligge uforstyrret. Der skal gives ret til adgang til eftersyn og rensning i det omfang det for kast Brande Kommune skønnes nødvendigt.
Afvandingsledning: Af servitut den 27.11.2000 fremgår at der går en rørledning til afvanding over matr.nr. 5 k i det helt nordvestlige hjørne af matriklen. Der skal gives ret til adgang til eftersyn og rensning efter behov.
EU landbrugstilskud: I 2025 udgjorde ca. kr. 29.000,00
Internet : Der er indlagt fibernet.
Fordeling af købesum:
Jord kr. 2.195.000,00
Bygninger kr. 500.000,00
Stuehus kr. 2.500.000,00
Samlet købesum kr. 5.195.000,00
Området:
Nørre Snede - byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 30- 40 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle samt flere motorveje i kort afstand. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives - også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggende på en dejlig naturgrund.
Se nærmere på: