Vrangbækvej 53
5.198.000 kr.
Vrangbækvej 53
5.198.000 kr.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Ole Bouet
Salg og vurdering
EDC Lars Jensen

Liebhaveri i Vrangbæk - arkitekttegnet bolig omgivet af 10 hektar naturgrund
For liebhaveren med smag for samspillet mellem natur og historie kan vi her præsentere en unik mulighed. Der venter nemlig ikke alene en smuk, arkitekttegnet villa, men en naturgrund af den mest sjældne og attraktive slags. Omkring boligen strækker sig 10 hektar land, som istiden og egnshistorien har formet i fællesskab, og det smukke, kuperede terræn med bæk, løvskove og søer er udpeget som Natura 2000-område.Men vi starter med huset, for med 340 m2 er pladsen gavmild – også til et hjemmekontor eller to. Villaen er desuden allergivenlig, mens jordvarmen holder energiforbruget behørigt i ave. Supplerende opvarmning sørger den afrundede brændeovn i opholdsrummet for, og brændet kan I selvfølgelig skove på egen jord. Køkkenet og stuen ligger i åbent forløb, og lysindfaldet er ganske enkelt exceptionelt. Ydermere byder overetagen på to værelser og et badeværelse, og læg dertil tre ekstra værelser på underetagen, der desuden tæller bryggers samt et unikt og tidløst badeværelse med kar.
Boligkvaliteten taler for sig selv, men ejendommens identitet udfolder sig for alvor, når I slår dørene op til de eminente udemiljøer, som arbejder med – og ikke imod – terrænet. I sommermånederne er boligens køkken i praksis overflødiggjort af det lækre udekøkken med brændefyret pizzaovn samt bål- og grillplads, som ligger ved det charmerende gæstehus.
Og herfra bliver det kun bedre. Vrangbækken har sit udspring på grunden, der fortrinsvis består af skov og eng. Der er etableret to søer på matriklen, og i brinken af den største har den sky isfugl bygget rede af benene fra de småfisk, den orangeblå fugl fisker i bækken. Også fiskehejren finder sine måltider i det lave vand, hvor den venter årvågent og tålmodigt. I det hele taget er dyrelivet enestående, og der er følgelig god jagt på grunden. Potentialet for hestehold er ligeledes til stede med mulighed for ridebane, fold samt en ældre staldbygning med plads til tre heste.
Ejendommens enorme bestand af bøg og eg er forholdsvis ung. Området var nemlig af strategisk betydning under krigen med Frederikshavn som en vigtig tysk flådebase til udskibning af tropper til Norge. Som led i den omfattende genopbygning i efterkrigstiden blev skovene langs Vrangbækken fældet, og løvtræerne stammer derfor fra den efterfølgende skovrejsning, som man var forudseende nok til at iværksætte.
Sådan en ejendom skal selvfølgelig opleves med egne øjne, ører og fodsåler. Kontakt os.
Fakta om Frederikshavn (58.878 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,2%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 29,9
- Landsgennemsnit
- 26,197
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.011 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.809 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.778 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 5
- Gns. klassekvotient
- 20,8