Vesterled 26C
Solgt


Velbeliggende bolig i gode materialer.
Velbeliggende bolig i gode materialer.For enden af en lukket stikvej midt i Janderup finder du dette hyggelige hus, der byder på to fine værelser og et åbent opholdsmiljø. Til huset hører en bred carport med integreret redskabsrum og en nem have med et stort, solrigt terrasseområde.
Huset ligger på samme tid behageligt tilbagetrukket på den lukkede vej og helt centralt kun få skridt fra Dagli’Brugsen i Janderup. Byen har også egen skole, børnehave og fritidsfaciliteter, ligesom du på to-tre minutter kan gå til Janderup Station. Janderup er en hyggelig og tryg by, der tilmed ligger lige mellem Varde og Oksbøl og under ti minutter i bil fra dem begge.
Boligen, der blev opført så sent som i år 2000, udgør den ene enhed af 3 boliger, men da huset er fritliggende, er fornemmelsen mere som en fritliggende villa. Kun carporten
grænser således op til naboen. Huset fremtræder desuden i et gedigent udtryk med
gennemgående gode materialer og en fornuftig planløsning, der skaber stor funktionalitet i hverdagen. Blandt andet er huset fuldmuret og har vingetegl på taget.
Stue, køkken og alrum ligger i åben forbindelse og har direkte udgang til den sydvestvendte fliseterrasse, hvor solen skinner det meste af dagen. Stuen har lysgivende karnap, og fra opholdsområdet er der adgang til boligens to værelser, der begge har indbyggede skabe.
Derudover indeholder boligen et stort badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers. Fra entréen er der i øvrigt tørskoet indgang direkte fra carporten, hvortil der også er adgang til redskabsrummet. Her er god plads til såvel opbevaring som til at sysle med mindre
hobbyaktiviteter.
Udearealet er gjort nem at holde, hvilket frigør tid til at slappe af på solterrassen eller i en af hyggekrogene.
Her får du kort fortalt en nyere bolig med en fantastisk beliggenhed i Janderup. Boligen har status som ejerlejlighed men fungerer som en almindelig villa. Bestil en fremvisning allerede i dag!
Fakta om Varde (49.410 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 17,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.732 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.871 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.871 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 20
- Gns. klassekvotient
- 21,3
- Sagsnr.
- 68009008
- Boligareal
- 107 m²
- Vægtet areal
- 0 m²
- Rum/værelser
- 3/2
- Grundareal
- 300 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 2000
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 334 dage
Oplysninger

At handle bolig er en tryghedssag
Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.

