Rækkehus fra EDC

Frejasvej 130, Nørlem

7620 Lemvig

995.000 kr.

4/3 rum, 105 m²
Nyhed

Mulighed for egne ideer – velindrettet rækkehus i roligt område

I et godt område i det østlige Lemvig ligger dette velindrettede rækkehus, som byder på nogle unikke muligheder. En del af rækkehusene på Frejasvej i Nørlem er efterhånden blevet opdateret i større eller mindre grad. Men nummer 130 fremstår fortsat i velholdt, original stand. Derfor er denne lyse bolig lige sagen, hvis I selv ønsker at sætte et præg på indretningen - eller eventuelt befinder jer godt i det klassiske inventar fra 1982.

Godt nok er her på papiret tale om et rækkehus, men da det er carportene, der skaber forbindelsen, kan I glæde jer over at få en fritliggende bolig i alle praktiske henseender. En pæn indkørsel leder jer ind til netop carporten, og de tilhørende udeområder er ligeledes nydeligt anlagte. Haven fordeles over en ugeneret og vestvendt forhave samt en mindre baghave med en morgenterrasse. I øvrigt ligger boligen lige ved områdets legeplads, som børn eller børnebørn dermed kan få stor glæde af.

En pragmatisk udnyttelse af pladsen kendetegner de 105 m², som huset er på. I den ene ende af boligen finder I de tre værelser, som alle er udstyret med fornuftige ind­byg­nings­ska­be. Samme ende af boligen byder på badeværelset, der har en god størrelse. I praktisk regi får I også et bryggers lige ved entréen, og denne har desuden tørskoet forbindelse til carporten. Spotlyset overlades dog behændigt til opholdsrummene, hvor I både får et hyggeligt køkken-alrum og en lys stue. Der er ligeledes god forbindelse mellem afdelingerne, som nemt kan justeres med en skydedør.

Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale - og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skatepark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.

Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idræts­fa­ci­li­te­ter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som ligeledes har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.

Vi er til at fange på tlf 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106518
Boligareal
105 m²
Vægtet areal
107 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
338 m²
Antal etager
1
Byggeår
1982
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.218 kr.
Pris/m²
9.299 kr.
Pris
995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
50.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.550 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.412 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00