Drømmer du om et sommerhus i første række til vandet - med sand mellem tæerne og havudsigt fra sofaen? Så er dette en sjælden mulighed.
Østre Strandvej 3, Dueodde ligger på en af Dueoddes mest eftertragtede adresser - et sted, hvor husene i første række sjældent kommer til salg. Her er du omgivet af smuk, fredfyldt natur, hvor roen kan nydes optimalt, og hvor du har kort afstand til vandet og stranden med det berømte, fine sand, som kun findes på Dueodde.
Sommerhuset har været i familiens eje i mere end 60 år, og det vidner om et hjem, der ikke ofte kommer til salg. Det har dannet rammen om mange gode stunder med familie og venner, men nu er tiden kommet til, at en ny familie kan videreføre traditionerne og blive ejer af dette unikke sted.
Huset fremstår originalt med masser af sjæl og charme fra den tids byggestil. Det er opført i gasbeton med mørkebrune blokhusbrædder, brune vinduer og eternittag. Huset er blevet tilbygget i flere omgange og senest i 1999, hvor der blev tilføjet to værelser og et badeværelse.
Det byder på i alt 88 m² med 3 værelser, 2 toiletter, badeværelse, åbent køkken med spiseplads, brændeovn og udgang til terrasse samt en skøn stue med pragtfuld udsigt til træerne og videre ud over havet. Derudover findes et "gæsteanneks" med 2 sengepladser, håndvask og eget bad.
Grunden er en 1.576 m² stor naturgrund i første række til vandet og klitterne med betagende udsigt. Den er anlagt med indkørsel og plads til bilen, varieret beplantning bestående af lyng, fyrretræer og andet, der passer ind i naturen, samt hyggelige solkroge og en skøn hævet terrasse, hvor udsigten og roen kan nydes optimalt.
Dette er ikke blot et sommerhus - det er historie og et fristed, hvor ro, nærvær og havudsigt går op i højere enhed og bliver en naturlig del af hverdagen. Her får du et sjældent udbudt sommerhus i første række til vandet ved Dueodde - klar til en ny ejer, der kan danne rammen om uforglemmelige øjeblikke.