Velkommen til Odsherred...
Lækkert nyere sommerhus i charmerende Klint, tæt på Kattegat og skøn natur…
Velkommen til Poppelvænget 4 - et moderne og indbydende sommerhus opført i 2022 med fokus på kvalitet, komfort og de små, vigtige detaljer, der skaber ægte feriestemning. Huset er helårsisoleret efter 2020 standard med vand båren gulvvarme i hele huset og her er luft til vand varmepumpe samt luft til luft varmepumpe (aircon). Her får du 121 veludnyttede kvadratmeter fordelt på en gennemtænkt planløsning, hvor der er plads til både afslapning, samvær og privatliv. Huset ligger på en dejlig, solrig grund på 1.298 m², som er nem at holde og byder både på en østvendt terrasse med markise til morgen og formiddagskaffe samt en stor sydvendt terrasse med masser af sol og plads til hele familien.
Fra du træder ind ad døren, mærker du husets varme atmosfære. Det store køkken/alrum er husets naturlige samlingspunkt - et lyst og lækkert rum med moderne køkken i stilrent design og masser af plads til madlavning, spil ved spisebordet og hyggelige samtaler over et glas vin. Den tilstødende stue er lys og indbydende med direkte udgang til terrassen, hvor du kan nyde fuglefløjt, morgensol og børnelatter, mens ungerne leger i haven eller på den rolige grusvej foran huset. Her er fred og ro - og rigtig gode naboer.
Huset er indrettet med to værelsesafdelinger, som skaber en perfekt balance mellem fællesskab og privatliv. I den ene afdeling finder du tre gode, lyse soveværelser og et lækkert badeværelse - ideelt til børn eller gæster. I den anden ende af huset venter et rummeligt master bedroom med eget, luksuriøst badeværelse - en lille oase til de voksne med plads til ro og afslapning. Værelserne emmer af sommerhusstemning og hygge med naturligt lys fra vinduerne.
Terrassen bliver hurtigt familiens yndlingssted - her grilles, slappes af, læses bøger, og nydes lune sommeraftener under åben himmel. Med masser af sol og grønne omgivelser er det let at føle sig hjemme.
En kort gåtur bringer dig til Kattegats blå bølger. Forestil dig morgenture med bare tæer, børn med is i hånden og sommerdage med strandtaske over skulderen. Vandet er indbydende, og stranden i Klint er kendt for sin ro, natur og de smukke klinter i horisonten.
Området omkring Klint byder på masser af naturoplevelser. Du har både Sonnerup Skov og strandene tæt på, og kun få kilometer væk venter den hyggelige købstad Nykøbing Sjælland med caféer, butikker og små oplevelser året rundt. Til daglig kan indkøbene klares hos den lokale købmand, som ligger i gåafstand fra huset - perfekt til nybagte rundstykker og jordbær om morgenen.
Odsherred er noget særligt - lyset, freden og naturen har gennem tiden tiltrukket både kunstnere og naturelskere. Her leves sommerlivet i langsomt tempo med tid til fordybelse, nærvær og det enkle liv tæt på hav og skov. Med Poppelvænget 4 får du det hele - moderne komfort, ægte sommerhuscharme og en beliggenhed, der indbyder til at skabe minder for livet.