Fremvisning
Book en fremvisning

Majrosevej 13, Gniben4583 Sjællands Odde

Sommerhus

3/2 rum
81 m²
2.495.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45701285
Boligareal
81 m²
Vægtet areal
82 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
1.554 m²
Antal etager
1
Byggeår
1986
Ombygget
2007
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.246 kr.
Pris/m²
30.427 kr.
Pris
2.495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
125.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
13.695 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
10.851 kr.

Velkommen til Odsherred...

Sommerdrøm på Sjællands Odde - få minutters gang fra Kattegat...

Drømmer du om et fristed i naturens favn med Kattegats friske bølger som nærmeste nabo? Så er Majrosevej 13 på naturskønne Gniben stedet, hvor drømmen bliver til virkelighed. Her finder du et indbydende og velholdt EBK fritidshus - helt klar til indflytning, opført i gode materialer og med masser af hygge og charme med træ på vægge og lofter. Huset ligger på en 1.554 kvm stor, solrig naturgrund - med masser af læ og stemning.

Indenfor bliver du budt velkommen i et skønt, lyst køkken-alrum, der smelter sammen med stuen i ét åbent og indbydende opholdsrum. Her løfter loft til kip og de store vinduespartier oplevelsen og lader naturen strømme helt ind, så du føler dig tæt på omgivelserne året rundt. I stuen spreder brændeovnen varme og stemning, mens den hyggelige alkove indbyder til fordybelse, afslapning - eller kan fungere som et ekstra værelse. Køkkenet fremstår charmerende og stilrent i rolige nuancer, der skaber en behagelig atmosfære i hjemmets hjerte. Badeværelset er både funktionelt og indbydende med god skabsplads, separat bruseniche og komfortabel gulvvarme. Boligen rummer plads til hele familien med et stort soveværelse og et dejligt gæsteværelse, og det rummelige bryggers gør hverdagen nem og praktisk.

Udenfor åbner livet sig for alvor: Flere skønne terrasser giver mulighed for at følge solen fra morgen til aften - perfekte rammer for lange sommerdage med grill, kolde drikke og hyggelige stunder i den lune aftenluft. Hertil kommer flere udhuse samt et oplagt anneks, der kan indrettes som gæstehytte eller kreativt frirum. Grunden er anlagt som en naturgrund med fokus på læ og ro - her kan du nyde fuglesang og vinden i træerne.

Gniben byder på noget helt særligt. Her er himlen høj, solnedgangen spektakulær, og nætterne mørke og stjerneklare. Stranden lokker året rundt - hvad enten det er til vinterbadning, picnic eller bare en stille gåtur langs vandet. Her er kun et par minutter til Tír Bageri og bare få minutter væk ligger Havnebyen, et levende samlingspunkt med charmerende caféer og restauranter, den lokale fiskehandel, vin- og ostehandel, det hyggelige kaffehus og skibsprovi­an­ten. Her er det let at mærke som­mer­stem­nin­gen året rundt. Vil du leve sundt og tæt på naturen, ligger Birkemosegård tæt på - en økologisk gårdbutik med friske, sunde grøntsager. Og til livsnyderen er Ørnberg Vin lige rundt om hjørnet - en dansk vingård med prisvindende vine, der indfanger essensen af sol, hav og sommer på Odden.

Majrosevej 13 er meget mere end et sommerhus - det er et sted for ro, livsglæde og sommerminder.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken