Åbent hus (kræver tilmelding)
17. marts kl 09.00 - 17.00

Storkenhøjvej 189, Fogense Enge5400 Bogense

Sommerhus

3/3 rum
75 m²
2.795.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
54703777
Boligareal
75 m²
Vægtet areal
75 m²
Rum/værelser
3/3
Grundareal
10.043 m²
Antal etager
1
Byggeår
1991
Liggetid
274 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
3.322 kr.
Pris/m²
37.267 kr.
Pris
2.795.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.318 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.166 kr.

Lækkert sommerhus tæt på vandet – stor skovgrund og uspoleret ro

Har I ikke smag for tætpakkede som­mer­hu­s­om­rå­der, findes der heldigvis et modsvar. På Storkenhøjvej 189 runder den fantastiske skovgrund akkurat en hektar, så her får I natur, fugleliv og absolut fred. Grunden går endda næsten helt ned til kanten af Båring Vig, hvor I kan springe i vandet og bruge timevis på at spadsere langs diget. Og det bedste er næsten, at huset også afspejler sine omgivelser – afdæmpet og enkelt, uden at være primitivt.

Straks I kører af motorvejen, begynder vejene at blive mindre, inden en lille grusvej leder jer det sidste stykke. Fritidshuset ligger lige dér, hvor skoven møder kysten, og det skønne strandstykke er langt fra tapetseret med badehåndklæder. Tværtimod vil I ofte opleve at have det hele for jer selv.

Et par hundrede meter fra adressen runder I pynten, hvor I kan kigge ind over Æbelø og havnen i Bogense. Byens havnemiljø ligger godt gemt bag de ka­rak­te­ri­sti­ske moler, og afstanden er kun et par kilometer. Det betyder samtidig, at I hurtigt kan tanke op på det, I mangler, når I spontant forlænger ferien med et par dage. For det kommer I helt sikkert til.

På den store grund vil I også hurtigt bemærke, at skoven ikke er som de fleste danske plantageskove. Den er mere varieret og frodig, end I er vant til, og huset er flot pakket ind i naturen. En lille have har man selvfølgelig anlagt omkring huset, så I har plads til parkering eller joller. Lysningen er også akkurat så stor, at I får masser af glæde af den skønne træterrasse, der fanger solen det meste af dagen.

Selve fritidshuset er oprindeligt fra 1991, og de 75 m2 (jf. BBR) er godt udnyttet. Udenpå er huset sortklædt, mens det inden døre fremstår lyst og hyggeligt på tværs af afdelingerne. Tre gode værelser er placeret i den ene ende, hvor I desuden finder et badeværelse med bruseniche og va­ske­fa­ci­li­te­ter. I modsatte side er køkkenet og stuen integreret i et sammenhængende opholdsområde, og herfra har I tilmed adgang til hems. Loft til kip og højtsiddende gavlvinduer skaber lys og stemning, mens varmepumpen og brændeovnen til gengæld holder huset lunt og hyggeligt i over­gangs­må­ne­der­ne.

Et ægte fristed til naturelskere og livsnydere. Kontakt os for at høre nærmere.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken