SOMMERHUS MED VARMEPUMPE OG VED GOD BADESTRAND
Kun 300 meter fra attrativ badestranden finder I dette fritidshus med mange muligheder.
Ved udlejning er der min. 12 sovepladser, så gode muligheder til storfamilier eller 2 familier sammen.
En ejendom med bindingsværk, havkig og oplevelseshave til jer, der leder efter et særligt sted med mange muligheder. Det er en tidligere trelænget gård fra 1880, som er blevet ombygget og tilbygget ad flere omgange. Her er blandt andet bygget første sal med stue og en hyggelig hems, som kan bruges til børnenes egen hemmelige hule. De store rum på første sal kan bringes i spil til alverdens fantasifulde formål. Måske er I kunstnere, der vil male med havudsigten som en evig og eventyrlig inspirationskilde. I kan holde fester og møder, dyrke yoga eller indrette stor dagligstue. Etagen har også værelse, kontor og udestue, samt atelier.
Stueetagen byder på tre soveværelser, et stort badeværelse med spa og sauna, et mindre badeværelse, bryggers, entré, stue og et nyere køkken. Der er en hyggelig atmosfære og personlighed overalt. Det er nærmest, som om, der hviler en særlig aura over huset. Herlighedsværdien er høj, med gode muligheder for at skabe et hjem, I selv kan sætte jeres personlige præg på. Udenfor kan I gå på opdagelse i en hyggelig have med flere afdelinger. Det meste kan passe sig selv. I får massevis af bærbuske med blandt andet aronia. Her er mulighed for at sidde i læ flere steder og have hyggelige bålaftener i haven med familie og venner
Havet kan I nyde synet af fra førstesalen. Det ligger i badekåbeafstand, så I altid som det nemmeste i verden kan snuppe en dukkert. Her er også lystbådehavn, hvor I kan have en båd liggende, og kun tre kilometer til supermarkeder og bager.
Klik her - følg EDC Nørre Aaby på Facebook og få indblik i det vestfynske boligmarked, EDC Nørre Aaby Stillesager, konkurrencer og meget mere!