Åbent hus (kræver tilmelding)
14. marts kl 09.00 - 16.00

Peder Jespersensvej 11, Kromose6792 Rømø

Sommerhus

4/3 rum
71 m²
2.075.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
67901065
Boligareal
71 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
2.547 m²
Antal etager
1
Byggeår
1986
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.715 kr.
Pris/m²
29.225 kr.
Pris
2.075.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
105.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.406 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.109 kr.

Velholdt træsommerhus på en naturgrund i Kromose.

Hyggeligt træsommerhus med et boligareal på 71 m² beliggende i Kromose. Et af Rømøs mest attraktive som­mer­hu­s­om­rå­der. Området er beliggende på den sydlige del af Rømø og huset ligger ca. 800 m fra Vadehavet. Vadehavet har lagt navn til Danmarks største nationalpark og er også optaget på Unescos Ver­dens­na­tu­rarvs­li­ste. Vadehavet er kendt for vek­sel­virk­nin­gen af ebbe og flod. Tidevandet giver f. eks. millioner af fugle på træk mulighed for at "tanke op", inden rejsen går videre.

Huset er beliggende på en 2.547 m² stor naturgrund. Grunden ligger på en blind sidegren af Peder Jespersensvej i den nordlige udkant af Kromose som­mer­hu­s­om­rå­de. En højtliggende grund, som iflg. dingeo.dk ligger 6,2 m over havet og med en grund­vands­dyb­de på 1,0 til 3,5 m. En ypperlig grund, der består af "ægte-Rømø-natur" i form af f.eks. høje klitter, lyng, græsarter og spredt træbevoksning; men også med en fin udsigt mod nord til den skønne natur.

Huset er opført i 1986 af Padborg Maskinsnedkeri og består af entré/garderobe, badeværelse med brusekabine og fliser på gulvet med varme, stort fællesrum med en veldisponeret køkkenafdeling med bl.a. et 4 induktions kogeplader, indbygningsovn, køle- fryseskab og opvaskemaskine i åben forbindelse til en meget hyggelig spise-og opholdsstue med ovenlysvindue over spisebord, udgang til sydvendt træterrasse, brændeovn og luft til luft varmepumpe. 3 soveværelser med hver en dobbeltseng og et dobbeltskab. Til huset hører også et udhus på 12 m² samt et brændeskjul og en shelter. Der er træterrasser på 3 sider af huset - heraf en overdækket på 8 m².

Sælger har siden overtagelsen i 2017 foretaget følgende forbedringer: Nye vinduer i køkken, stue mod nord, badeværelse og soveværelse mod nord, nyt køkken: skabe/armatur/vask inkl. hårde hvidevarer, nyt badeværelse: bord med granitplade/vask/armatur, brusekabine og vådrumsplader i brusehjørnet, nyt brusearmatur, og maling af træbeklædning. Ny gipsbeklædning på vægge i stue og køkken, nyt ovenlysvindue over spiseplads i stue, stenbeklædning bag brændeovn, ny luft til luft varmepumpe, nye stikkontakter i stue, nye el radiatorer i 3 soveværelser, skydedør ml. køkken og entre, nye indvendige døre, laminat skibsparket på alle gulve på nær badeværelset. Alle møbler på nær 4 senge er skiftet. Træbeklædning malet i entré. Nye træterrasser, udvidelse af udhus og nyt brændeskjul.

Huset opvarmes med el - herunder en luft til luft varmepumpe og suppleret af brændeovnen. Der er gulvvarme i badeværelset.

Huset har ikke været udlejet de seneste ca. 8 år og er heller ikke tilmeldt udlejning i 2026. Vi har et 2026-ud­lej­nings­bud­get fra Feriepartner Rømø på kr. 135.681,- + forbrug ved 36 ugers belægning.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken