Sommerhus fra EDC

Fourmivej 9, Vrist

7673 Harboøre

1.750.000 kr.

4/3 rum, 96 m²
Nyhed

Velholdt fritidshus med lækkert terrassemiljø og udsigt til klitterne

Med sin fine udsigt til klitterne og korte gåafstand til selve Vesterhavet er dette fritidshus en oplagt mulighed for jer, der drømmer om et fristed i det vestjyske. Huset er velholdt, og med tre værelser plus hems er der god plads til hele familien. Derudover er udlejningen god, så I kan også sagtens se det som en investering af den bedste slags - nemlig en investering, I selv kan holde ferie i. I finder det hele i et lukket vænge i Vrist, hvor naboerne består af andre sommerhuse, så der er feriestemning året rundt.

Fritidshuset er en moderne sag fra 2004, og ejendommen fremstår nydeligt og veloplagt med sortmalet træbeklædning og et pænt sadeltag. Vinduerne er moderne uden sprosser, og huset er placeret centralt på den 1.233 m² store grund. Her har man anlagt et omfattende terrassemiljø, hvor den store træterrasse nærmest slynger sig hele vejen rundt om huset.

Med andre ord er der altid et sted at finde læ, og med et vildmarksbad på terrassen kan I nyde den friske havluft og det varme vand, selv når vejret ikke umiddelbart indbyder til strandture. Grunden er primært anlagt som en nem naturgrund, og udsigten til klitterne er et dejligt syn, som I kan slå dørene op til hver morgen.

De indvendige rammer spænder over 96 m², og huset er i fin stand. I får tre værelser, og der er desuden adgang til hemsen fra stuen, som har loft til kip. Lyset strømmer ind, og det åbne opholdsområde har udgang til terrassen på vestsiden af huset. Man har installeret både varmepumpe og brændeovn for alsidighedens skyld, og køkkenet er integreret som en lys og funktionel niche i afdelingen. Også badeværelset er indbydende og har både bruseniche, spabadekar og endda adgang til en sauna, som ligger i et lille, indbygget udhus. Endelig får I også et pænt bryggers med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter.

Kyst­stræk­nin­gen mellem Vejlby og Vrist er et populært som­mer­hu­s­om­rå­de, der inviterer til masser af aktiviteter i det fri. Der er mulighed for lange gåture på toppen af klitterne eller ved stranden, som er bred og børnevenlig. Den vedligeholdes af Kyst­di­rek­to­ra­tet, som forestår sandfodring efter behov, og vandkvaliteten er så god, at det Blå Flag vajer over stranden. Ellers er der rig mulighed for at nyde ferien i rolige omgivelser med hyggelige cykelture i det bakkede sommerlandskab, og det er endda muligt at tage til færgen til Agger og opleve Thy.

Hele området er kendetegnet ved den flotte og barske natur, som er særlig for vestkysten. Det er også muligt at besøge nogle af de om­kring­lig­gen­de attraktioner og byer. I Thyborøn kan man opleve en klassisk, dansk fiskerby med en autentisk atmosfære, Jyl­landsAkva­ri­et og det spændende Sea War Museum Jutland, mens Smilets By - købstaden Lemvig - supplerer med shopping, kulturliv og sit charmerende havnemiljø. Mere lokalt er der gode hand­le­mu­lig­he­der i Harboøre, som også byder ind med koncerter, foredrag og kreative værksteder.

Kontakt EDC Lemvig for at høre nærmere på 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106675
Boligareal
96 m²
Vægtet areal
98 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.233 m²
Antal etager
1
Byggeår
2004
Ejerudgifter pr. md.
1.224 kr.
Pris/m²
17.857 kr.
Pris
1.750.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
90.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
9.823 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.781 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00