Lyst og nydeligt sommerhus ved Vesterhavet – fremragende lysindfald
Det fremragende lysindfald er én af de største kvaliteter ved dette fritidshus, som ligger i det populære område Vejlby Klit. Med kun 400 meter til kysten er huset et oplagt valg for jer, der ønsker at kombinere strandaktiviteter og naturoplevelser året rundt. Samtidig er fritidsboligen velindrettet med fire værelser og et skønt, centralt opholdsområde.
Sommerhuset er oprindeligt fra 1978, men ejendommen fandt sin nuværende form efter en gennemgribende ombygning i slutningen af 00’erne. I dag fremstår huset som en nydelig konstruktion med forskudte tagflader, der giver et lækkert lysindfald fra kip, og dette kommer endda oveni både tagvinduer og gavlvinduer. Et praktisk listetag og horisontal træbeklædning er desuden med til at give huset et moderne, men hyggeligt udtryk.
Indenfor byder fritidshuset på 92 m² i alt. Opholdsområdet er et stort, sammenhængende rum, hvor køkken-alrummet og stuen er integreret. Loft til kip og lysindfaldet herfra er med til at sætte den gode rumfornemmelse i scene, og der er selvfølgelig en brændeovn til de kolde sæsoner. Selve køkkenet er udført med hvidt inventar og sorte bordplader, mens det moderne badeværelse byder på flotte, gyldne armaturer og topmonteret håndvask. Endelig er der de fire gode værelser, så I kan invitere hele familien med på ferie.
Fra stuen har I udgang til den store træterrasse via en stor dobbeltdør, og dermed får I en fin sammenhæng mellem ude og inde. Den skønne terrasse fanger hele solens bane, så her får I alle muligheder for at nyde udelivet fra morgen til aften. Derudover har haven en ideel, sydvendt orientering, og da den vender ud mod et grønt stisystem, får I en dejlig udsigt fra terrassen. Desuden er der en græsplæne og lidt hæk, men haven er nem at holde, og bemærk i den forbindelse, at der er tilmed også etableret ladestander til el-bil.
Vejlby er et skønt og populært ferieområde, hvor der er plads til at koble af og nyde de naturskønne omgivelser ved vandet. Om sommeren kan strandture veksles til dejlige cykelture rundt i det smukke, bakkede landskab, men området er bestemt et besøg værd på alle årstider. Naturen ved Vesterhavet er på samme tid smuk og barsk, så det er fuldt forståeligt, at man netop her finder et meget attraktivt sommerhusområde.
Vesterhavet og den brede sandstrand er selvfølgelig højdepunkterne, men listen over aktiviteter er meget omfattende. Det er muligt at opleve det unikke klitlandskab fra hesteryg, mens Harboøre Fritidscenter tilbyder alt fra skydning og skaterbane til motionscenter. Ligeledes er der gode handlemuligheder i Harboøre, mens der i Vrist ligger både en købmand og en café, som hver især har åbent i sommerhalvåret.
Vil man opleve lidt ekstra, ligger området kun et kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge har hyggelige havnemiljøer ved Limfjorden. Det er også muligt at lade bilen stå og spadsere over til Victoria Street Station, hvor de gamle VLTJ-lokomotiver er blevet erstattet af støjfri, moderne batteritog.
Kontakt os på telefon 96 63 40 00 for en fremvisning.