Sommerhus fra EDC

Værmlandvej 16B, Vejlby

7673 Harboøre

2.195.000 kr.

4/3 rum, 89 m²
Nyhed

Skønt, lyst fritidshus fra 2004 – kun 250 meter til stranden

"Et fantastisk hus og et dejligt sted." "Blev hurtigt vores andet hjem". "Uden sammenligning det smukkeste, vi har booket i DK". "Vi har booket det samme hus for fjerde gang i 2023. Det taler nok for sig selv." Der mangler ikke rosende ord i anmeldelserne af dette skønne fritidshus ved Vejlby. Fritidshuset forener ganske enkelt en lys og hyggelig atmosfære med en attraktiv beliggenhed ganske få trin fra stranden, og dermed kan I se frem til en dejlig feriebase, hvor komfort og stemning går hånd i hånd med områdets storslåede na­tu­ro­p­le­vel­ser.

Fritidshuset ligger for enden af en lille stikvej på en 1.214 m² stor, nem grund, og huset fra 2004 præsenterer sig klassisk med mørk træfacade og hvide sternbrædder. Store vinduespartier lover godt for lysindfaldet indenfor, og det er umuligt at overse de to skønne træterrasser, der ligger på hver sin side af huset. Begge terrasser har delvis overdækning og afskærmning mod vinden, og mens den nordvendte terrasse ved entreen nyder godt af morgenlyset, kan I fange solen resten af dagen på den sydvendte terrasse. I kan også se til klitterne ved stranden kun 250 meter væk.

Ikke alene er sommerhuset hyggeligt - det er også velholdt. Udenfor inkluderer forbedringerne et udekøkken og et gyngestativ, mens det store, isolerede udhus blev bygget i 2016. Terrassen mod syd blev udvidet i 2018, og samme år skiftede man brændeovnen og spabadet indenfor. Gulvene er dertil fra 2020, varmepumpens udedel er fra 2022, og det blev vandvarmerens tur til udskiftning i 2024.

Loft til kip er bærende for atmosfæren indenfor, hvor de 89 m² er godt udnyttet. I får tre reelle værelser, og der er plads til ekstra opredninger både på hemsen og i den hyggelige alkove ved stuen. Op­holds­af­de­lin­gen favner køkkenet i sit åbne rumforløb, og her giver de lysegrønne elementer et lille strejf af farve til den lette indretning. Samme nuance går i øvrigt igen i dørene.

En decideret wel­l­nes­saf­de­ling er der ligeledes blevet plads til, for det store badeværelse har udover spabadet også en tilknyttet sauna. Ligeledes på badeværelset er vaskesøjlen placeret, og er I mange på ferie, vil I sætte pris på, at der er prioriteret et ekstra toilet i indretningen.

Vejlby er et skønt og populært ferieområde, hvor der er plads til at koble af og nyde de naturskønne omgivelser ved vandet. Om sommeren kan strandture veksles til dejlige cykelture rundt i det smukke, bakkede landskab, men området er bestemt et besøg værd på alle årstider. Naturen ved Vesterhavet er på samme tid smuk og barsk, så det er fuldt forståeligt, at man netop her finder et meget attraktivt som­mer­hu­s­om­rå­de.

Vesterhavet og den brede sandstrand er selvfølgelig højdepunkterne, men listen over aktiviteter er meget omfattende. Det er muligt at opleve det unikke klitlandskab fra hesteryg, mens Harboøre Fritidscenter tilbyder alt fra skydning og skaterbane til motionscenter. Ligeledes er der gode hand­le­mu­lig­he­der i Harboøre, mens der i Vrist Vejlby Klit ligger både en købmand og en restaurant, som hver især har åbent i sommerhalvåret.

Vil man opleve lidt ekstra, ligger området kun et kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge har hyggelige havnemiljøer ved Limfjorden. Det er også muligt at lade bilen stå og spadsere over til Victoria Street Station, hvor de gamle VLTJ-lokomotiver er blevet erstattet af støjfri, moderne batteritog.

Kontakt os på 96 63 40 00 for en fremvisning.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106595
Boligareal
89 m²
Vægtet areal
94 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.214 m²
Antal etager
1
Byggeår
2004
Ejerudgifter pr. md.
1.774 kr.
Pris/m²
23.351 kr.
Pris
2.195.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
3 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
110.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
12.348 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
9.781 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00