Hyggeligt sødt sommerhus i naturskønne omgivelser – Velkommen til Ringvejen 5 ved Søndbjerg Strand
Hyggeligt, sødt sommerhus i naturskønne omgivelser – Velkommen til Ringvejen 5 ved Søndbjerg Strand
Midt i den fredelige natur ved Søndbjerg Strand finder du dette charmerende sommerhus på Ringvejen 5, som er en helt rolig vej. Her får du et klassisk rødt træhus med sprossevinduer i træ og en spændende ”skovhave” med bålplads, privatliv og samtidig frit udsyn til marker med solnedgang samt kun 5 minutters gang til stranden.
Sommerhuset byder på en lys og rummelig entré/bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, hvorfra man kan lukke døren ind til køkken og stue. Flot og lyst køkken i åben forbindelse med stuen – ideelt til samvær og madlavning. Hyggelig og rummelig opholdsstue med brændeovn fra 2016 og luft til luft varmepumpe fra 2017, store havedøre og sprossevinduer, der giver adgang og udsigt til sommerhusets fantastiske have og omkringliggende marker. Her er en dejlig sovesofa, hvor der kan sove 2 ekstra personer. Pænt og rummeligt badeværelse med bruseniche. Soveværelse med dejligt lysindfald og med indbygget skab samt et stort ekstra værelse med to vinduer ud mod haven og to senge på 90 cm og 120 cm, men der kan rumme en 140 cm seng. Både entré/bryggers, køkken og badeværelse er renoveret i 2024. Taget er skiftet i 2013.
Udenfor finder man et stort udhus på ca. 14 m² med flot lysindfald fra dobbeltvinduer mod haven og marken Det kan benyttes som værksted, anneks (ikke godkendt til beboelse) eller et sødt havehus. Desuden et fritliggende udhus på 12 m² samt 2 brændeskure (ikke registreret i BBR). Der er indkørsler på begge sider af huset. Haven byder på en hyggelig terrasse, der er udnyttet med havemøbler på 3 af husets sider, så solen kan være fanges hele dagen – perfekt til grill og samvær. Fra terrassen fører en trappe ned til en skjult oase med frodige træer og bålplads, hvor haven giver en følelse af at være midt i skoven – ideel til afslapning og hyggelige stunder.
Søndbjerg Strand er en ægte perle på Thyholm – et fredeligt og naturskønt område, hvor du kan nyde roen, naturen og den friske fjordluft. Stranden er kendt for det rene, klare vand med fossiler, østers og krabber, hvilket gør den ideel til både børnefamilier, naturelskere og dem, der bare vil koble helt af. Området byder på smukke vandre- og cykelruter, udsigten over Limfjorden og det rige fugleliv. Tambohuse og Doverodde er ikke langt væk, og hvis du er kunstinteresseret, så ligger Statens Museum for Kunst ca. 20 minutters kørsel væk. Tæt på finder du også hyggelige lokale gårdbutikker, små havne og gode fiskemuligheder.
Med Søndbjerg Strand som nabo får du en sjælden kombination af fred, natur og autentisk dansk sommerhusstemning – perfekt til både afslapning og oplevelser. Et ideelt sted for naturelskere og familier, der søger et klassisk dansk sommerhus med sjæl.
Her får du et sted, hvor skuldrene sænkes, og hvor du kan skabe ferieminder år efter år.
Huset er ikke udlejet pt. Udlejningsestimat foreligger. Spørg mægler.