På Strandparken 13 i Sælvig finder I dette store, moderne og yderst velindrettede sommerhus, opført i 2017, hvor komfort, funktionalitet og energirigtige løsninger går hånd i hånd. Her får I et sommerhus, der er skabt til både afslapning, samvær og helårsbrug – med plads til mange og med fokus på et sundt indeklima.
Huset er opført med jordvarme, 6 kWh solceller samt solpaneler, der bidrager til både lav el-regning og opvarmning af forbrugsvandet. Hertil kommer 3-lags vinduer af lærketræ og døre, gulvvarme i hele huset samt et effektivt varmegenvindingsanlæg, der sikrer løbende udskiftning af luften i alle rum og dermed et behageligt indeklima året rundt. Boligen er desuden handicapvenligt indrettet og indeholder fx et handicapvenligt badeværelse, hvilket gør huset anvendeligt for alle aldersgrupper og behov.
Husets hjerte er det store, lyse alrum, som er centralt placeret og byder på rigelig plads til både sofaafdeling og et stort spisebord. Alrummet ligger i åben forbindelse med det stilrene køkken, der fremstår lyst og indbydende med god bordplads og moderne hårde hvidevarer – ideelt til både hverdag og feriens fælles madlavning.
Sommerhuset rummer hele 6 værelser og 2 badeværelser, hvilket giver plads til flere familier eller mange gæster. Den gode værelsesfordeling gør huset særdeles velegnet til udlejning, hvor der er mulighed for en attraktiv indtjening. Ved siden af entréen findes et praktisk teknikrum, som samler husets tekniske installationer. Udvendigt fremstår huset flot med sedumtag, som både understreger den moderne arkitektur og bidrager positivt til miljøet. Fra alrummet er der direkte udgang til en stor overdækket terrasse mod syd, hvor sommerdagene kan nydes i læ for vind og vejr. Haven er grøn og indbydende med god plads til leg, spil og afslapning. Beliggenheden er ideel – her er kort afstand til badestranden med badebro i sæsonen samt de grønne fællesarealer i Sælvig, som nås på en behagelig gåtur på ca. 7–800 meter. Fra Sælvig Havn er der daglige færgeafgange til både Hou og Aarhus C, hvilket gør transporten nem og fleksibel. Et gennemført og energirigtigt sommerhus med masser af plads, skøn beliggenhed og mange anvendelsesmuligheder – perfekt til både privat brug og udlejning.
******Hvad kan jeg tjene ved udlejning af huset?*****
Hvis I ønsker at udleje huset eller få et indblik i hvad huset kan indbringe ved udlejning, så har EDC Samsø ApS et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Samsø. Kontakt gerne Feriepartner Samsø på tlf.: 87 80 26 00.