Velholdt fritidshus på fredfyldte Tunø
Midt i Tunøs idylliske landsbymiljø, lige overfor købmanden, finder du denne autentiske og velholdte fritidsbolig. Her er der ro, højt til himlen og en stemning, der indbyder til fordybelse og frakobling fra hverdagen.
Huset fremstår i god stand med nyt tegltag fra 2016 og efterisolering, hvilket gør det anvendelig både til sommerbrug og ophold i de køligere vintermåneder. Her er der plads til både familieliv og afslapning på den gode grund.
Du bydes velkommen i en mindre entre med adgang til toilet og til køkken. I køkkenet er der god plads, og der er adgang til bruserum, den ene af de 2 stuer en suite og til trapperum med adgang til 1.-sal.
Spisestuen ligger i praktisk forbindelse til køkkenet. Opholdsstuen er hjemmets hjerte og rummer en hyggelig brændeovn, som skaber varme og hyggelig atmosfære på kølige aftener. Huset opvarmes effektivt af en luft-til-luft varmepumpe – en energivenlig løsning, der sikrer at temperaturen og indeklimaet er behageligt året rundt.
Via det centrale trapperum kommer du op på førstesalen, hvor du finder to gode og regulære soveværelser samt et repos, som kan anvendes til kontor, læsekrog eller ekstra soveplads. Der er desuden adgang via en udvendig trappe – en praktisk løsning, hvis huset gæstes af familie og venner.
Til ejendommen hører et solidt udhus med nyt tag fra 2018. Her er mange anvendelsesmuligheder – det kan bruges som værksted, opbevaringsrum, hobbyrum eller måske noget helt fjerde. Desuden er boligen beliggende kun 5 minutters gang fra Sydstrandens badebro, som er oplagt til en kold dukkert.
Går du en tur ud i haven, finder du en dejlig, rolig oase - afskærmet fra hovedgaden - hvor der er plads til at samle tankerne eller finde grillen frem til en hyggelig aften i selskab med familien i private rammer.
Ejendommen ligger i gåafstand til alt, hvad Tunø har at byde på – hyggelig havn, købmand, café, kroen og den storslåede natur, der gør øen til noget ganske særligt. Her er næsten ingen biler, kun cykler, traktorer, golfvogne og det stille sus fra vinden.
Et fristed med plads til både ro og fællesskab – midt i en af Danmarks mest unikke ø-perler.