Velkommen til Haveforeningen Bastiansminde, som er en af Amagers mest attraktive helårshaveforeninger. Foreningen har pæne, velholdte havegange, hvor der er indlagt fjernvarme.
Haveforeningen har et fælleshus, hvor der hvert år foregår adskillige tilbagevendende fællesarrangementer. Der er en flot nyrenoveret fællesplads, som lægger op til socialt samvær, bl.a. det årlige loppemarked og den store sommerfest. Foreningen er moderne, veldrevet og bærer i det hele taget præg af, at beboerne vil i samme retning.
Med sin centrale placering på Amager, ganske tæt på Amager Fælled, har man som beboer i Bastiansminde nem adgang til hverdagens fornødenheder i form af indkøb, skole, daginstitutioner og transport herunder Sundby Metrostation, hvorfra man hurtigt kommer ind til resten af byen.
Selve huset, vi her skal præsentere, er oprindeligt opført i 1952 men har efter nuværende ejeres overtagelse af huset fået en gennemgribende renovering i 2024/2025.
Resultatet er, at der i dag står et kompromisløst istandsat og indbydende hus på grunden der blot venter på, at dets nye ejere placerer sine møbler efter behag og derefter sætter sig tilbage og nyder sine nye omgivelser til fulde.
Ja, huset er ”kun” 57 m2 men er optimalt udnyttet og med de nuværende priser for en 2-værelses ejerlejlighed i København så får man altså her det bedste af to verdener og det er vel at mærke uden at skulle løfte en finger i forhold til forbedringer og bliver man altså også ”herre” i eget hus med have og en ufattelig lav ejerudgift idet det skal bemærkes, at foreningen selv ejer jorden og herudover er udgiften til vand ligeledes indeholdt i de månedlige opkrævninger fra foreningen.
Her er ingen grund til en nærmere beskrivelse af selve huset da billederne taler for sig selv - alt er endevendt og huset fremstår indflytningsklart.
Alt i alt er her ganske enkelt tale om et helt igennem fantastisk helårshaveforeningshus ideelt til førstegangskøberne, den enlige eller endda til seniorparret der måske ikke er helt klar til at slippe idéen om hus og have men her kan ”downsize” og det er vel at mærke i en af Amagers absolut bedste helårshaveforeninger, hvor familielivet, trivsel og sammenhold er i højsædet.
Skal du have den fulde oplevelse af huset og de skønne omgivelser foreningen tilbyder så anbefales en fremvisning på det kraftigste.
Vi glæder os til at vise dig Cedergangen 34.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk