Indflytningsklar & renoveret etplansvilla - 95kvm. under tag
Er I på udkig efter den perfekte etplansvilla, hvor alt står klar til at blive taget i brug, og I blot skal koncentrere jer om at nyde tilværelsen samt indrette stuen? På Frihedslyst Alle har I boligen I har ledt efter. På en blind villavej med søde naboer finder I huset her, som for få år tilbage er blevet gennemrenoveret – Senest er taget blevet skiftet over hovedhuset.
På Frihedslyst Alle 6 kan I blandt andet se frem til et lækkert køkkenalrum, en stue med loft til kip med ovenlysvinduer, en skøn og solrig have samt 3 gode og rummelige soveværelser.
I ankommer til huset via en stenbelagt blind villavej. Her parkerer I bilen under carporten, og finder huset gemt bag den fine hæk, som skaber en helt privat have. I carporten er der trukket el til ladestander, og i forlængelse heraf er der et rigtig fint og stort skur/garage til opbevaring af diverse – Sælger udnytter det i dag til hjemme-fitness.
Fra hoveddøren har I en god og rummelig entré, hvor der er god plads til både overtøj og sko. Entreen fører jer videre til det resterende af huset. Overalt er der gennemgående, lyse trægulve, og I har gulvvarme i stort set hele huset.
I har 3 gode soveværelser, som byder på rig mulighed for individuel indretning med både skabsparti, skrivebord og stor seng.
Badeværelset er rummeligt og udført med en elegant separat bruseniche.
Hjemmets hjerterum er uden tvivl det store køkkenalrum. Her I har rigelig med plads, imponerende loftshøjde og hyggelige rammer for hverdagen. Køkkenet er udført med køkken-ø og alt i hårde hvidevarer inkl. Quooker. Videre ind i stuen åbner rummet sig op, og her er lavet loft til kip med ovenlysvinduer, som skaber et lyst og lækkert rum. Her er store gulv-til-loft vinduespartier til haven, og skydedørspartier til et charmerende, overdækket loungeområde.
Af tekniske installationer er der i huset installeret gulvvarme, fibernet og genvex-anlæg, som sørger for gode indeklima.
Afslutningsvis har I adgang til et stort loftsrum. Adgangen er placeret i stuen, og her er gode anvendelsesmuligheder for loftsrummet. Der er plankegulv, omtrentligt 1.7m. til loftet og vinduespartier.
Haven er et kapitel for sig. Her kan I finde sol hele dagen, og afsætte mange gode timer til at nyde livet. Her finder I både højbede, hyggelige kroge, træer, buske, blomster, den biodiverse ”skovrute” og en stemningsfuld havedam.
Området byder på hyggelige grønne arealer og der er inden for kort cykelafstand både skoler, sportsaktiviteter, indkøb og offentlig transport i form af bus og S-tog. Skal man benytte motorvejsnettet til arbejde, tager dette blot 5 min fra adressen.
Alt i alt et hjem som udmærker sig på mange områder, og fortjener et besøg!