Familievilla på 177 etagemeter – her får I både charme, funktionalitet og ekstra luksus
Velkommen til en bolig, der kan det hele! Her får I en rummelig og velindrettet villa med både kælder, første sal, garage og et hyggeligt vildmarksbad i haven. Huset er ideelt til den pladskrævende familie, som ønsker sig gode fællesrum, flere værelser og praktiske løsninger i hverdagen.
Huset har en central beliggenhed, men ligger roligt og tilbagetrukket fra større veje, hvilket sikrer et fredeligt nærområde uden generende trafikstøj. Med kun fem minutters gang til
både Herlev Bycenter, Herlev Byskole, dagligvarebutikker og offentlig transport, har du alle dagligdagens fornødenheder lige ved hånden.
I træder ind i en indbydende entré, hvorfra der er adgang til både et værelse og et badeværelse – perfekt som gæsteafdeling eller til teenageren, der ønsker lidt privatliv. Videre åbner boligen sig op i et skønt køkken, der ligger i direkte forbindelse til den store stue og spisestue. Her strømmer lyset ind, og udgangen til terrassen binder udelivet naturligt sammen med boligen.
På førstesalen finder I to rigtig gode værelser, der giver masser af muligheder – hvad enten det er til børn, hjemmekontor eller hobbyrum.
Den højloftede kælder giver jer endnu mere plads at boltre jer på. Her finder I flere disponible rum, et bryggers, et badeværelse samt et teknikrum. Kælderen kan bruges til alt fra opbevaring til fitness, kreative projekter eller hvis familiens teenager uforstyrret skal have gæster - her er både toilet, bad og egen indgang.
Udendørs venter både en garage og et charmerende vildmarksbad, der indbyder til afslapning året rundt – en sand oase i haven.
Kort sagt: en villa, der kombinerer gode kvadratmeter, fleksible rumløsninger og lidt ekstra luksus, som gør hverdagen endnu bedre.