Sjældent udbudt villa i særklasse med panorama udsigt til Øresund
Er drømmen en bolig med havudsigt og unikke solopgange samt farverige solnedgange mod vest på samme ejendom? På en af Helsingørs mest eftertragtede adresser - Skansørevej 5- finder du denne moderne og indflytningsklare villa med panoramaudsigt over Øresund, Hven og hele vejen til Sveriges kystlinje fra Kronborg i nord til Øresundsbroen i syd. Her er ingen trafikstøj hverken fra Strandvejen eller fra toget.
Villaen er beliggende højt hævet med sine 22 meter over Strandvejen på en 1.000 m² stor solrig grund, og her får du en helt unik kombination af liebhaveri med privatliv, udsigt og moderne boligkomfort. Villaen er omkranset af en panoramisk fliseterrasse på 295 m2 med fri og uhindret havudsigt. Vejret giver havudsigten nye farvebilleder hver dag.
Ejendommen er gennemgribende ombygget og renoveret i året 2008 som et spritnyt hus, propfyldt med eksklusive detaljer som; IHC-system, gulvvarme, indbyggede højtalere i hele huset, centralstøvsuger, BWT-vand, vinkælder, indbygget led lys på den indvendige trappe og i gangen, walk-in closet og meget mere.
Villaen er opført på denne solrige skrænt med Øresund lige for fødderne. Villaen er nænsomt bygget ind i skråningen, så underetagen er fritliggende mod vandet og giver følelsen af fuld boliganvendelse. I alt er her 164 m2 bolig + 98 m2 underetage i topklasse. I underetagen får man følgende rumfordeling; Stort depotrum, stor multirum/hobbyrum/bibliotek med integreret vinkælder, teknikum/bryggers samt stort master badeværelse & walk-in closet. Endvidere på samme etage, 2 store lyse soveværelser og udgang til haven med havudsigt, som er godkendt til bolig.
Stueplan imponerer med de mange store åbne glaspartier i køkken/alrum og stue, som giver et fantastisk lysindfald og forener inde- og udelivet. Herfra er der direkte adgang til en stor, solrig fliseterrasse med frit udsyn til hav og himmel. Præsentabel entre som er lyst og åben, med åben trappe til underetagen, lækkert kontor eller soveværelse, badeværelse og indbygget Vola samt stort lækkert køkken-alrum i åben forbindelse med opholdsstuen. Her er uhindret havudsigt fra de store vinduespartier fra gulv til loft i hele etagen. Omkranset af kæmpe terrasse med flere gode læ og solkroge samt udebruser helt ugeneret og isoleret udhus. Fra det meste af terrassen, er der uhindret havudsigt. Endvidere farverig og velplejet prydhave på skråningen og garage/carport til gaden. Det er tillige muligt at komme op til huset via egen sti i stedet for at tage trapperne.
Husets indretning er gennemført stilrent med en rød tråd, hvor der bl.a. er Svane elementer i køkkenet og på de to badeværelser. Der er anvendt de samme fliser på gulvene i boligen og terrasserne.
Villaen er beliggende for enden af lille lukket vej med 5 min. gang til badebroen ved Trykkerdammen, bådudlejningen og roklubben, og yderligere få minutters gang til Helsingørs charmerende bymidte med et væld af kulturelle tilbud, park med udendørs fitness maskiner, Kystbanen, ligesom stranden og Kronborg slot ligger i kort gåafstand. Kort sagt en sjældent udbudt ejendom helt i særklasse, der skal opleves - unik på alle måder.