Godt beliggende ejendom i Arnager med flot havudsigt og separat gæstehus/ferielejlighed - uden bopælspligt!
Med en attraktiv placering i den lille kystby Arnager finder du denne hyggelige ejendom uden bopælspligt og med separat gæstehus/ferielejlighed - beliggende på en dejlig grund med flot havudsigt og kort afstand til strand og vand.
Ejendommen består af to separate boliger med et samlet opmålt boligareal på 160 m² - et hovedhus på 122 m² og et hyggeligt gæstehus/ferielejlighed på 38 m² med eget bad og grovkøkken. Boligerne forbindes af en skøn glasoverbygning på 29 m², der kan anvendes som udestue, vinterstue eller lignende - perfekt til hyggelige stunder med familie og venner både før og efter sommeren. De to adskilte boliger giver mange muligheder, hvad enten det er til flere familier, udlejning, ferielejlighed, gæster eller de store teenagebørn, der ønsker deres egen afdeling. Her er der god plads til både afslapning og ferie for alle.
Arnager er et hyggeligt og idyllisk fiskerleje med kort afstand til lufthavnen og kun små 10 km fra Rønne. Byen er kendt for sit velfungerende lokalsamfund, den smukke omkringliggende natur, et populært røgeri/restaurant, en god sandstrand samt den smukke, lange træbro, der fører ud til havnen og som er Nordens længste af sin slags.
En særlig fordel ved boligerne i Arnager er, at de kan anvendes som flexbolig, hvilket giver dig friheden til at vælge, om boligen skal bruges til helårsbrug eller som en ferieoase. Uanset hvad du vælger, får du her en velholdt og velbygget murstensvilla med attraktiv beliggenhed og pragtfuld havudsigt - få skridt fra vandet.
Ejendommen fremtræder i pæn og velholdt stand og er løbende blevet vedligeholdt og fornyet af ejer. Den er opført i 1920 og senere tilbygget i 1978, og fremstår med hvidmalede facader, nyere hvide vinduer i hovedhuset samt eternittag på begge bygninger. Opvarmningen sker via luft-til-vand-varmepumpe, suppleret af el radiatorer og brændeovn.
Grunden er en skøn og uforstyrret grund på 485 m², anlagt med indkørsel til carport, fliseareal, en lille lukket solgård samt en hyggelig have med græsareal, varieret beplantning, hyggelige solkroge og kig til vandet
Hovedhuset indeholder:
Spisekøkken med hvidevarer. Stue med brændeovne, trappe til 1. sal. og en flot udsigt mod vandet, havnen m.m. Tv-stue. Mellemgang der tidligere har været entré. Flot badeværelse med toilet, håndvask, bruseniche og gulvvarme.
1. sal indeholder:
Repos/fordelingsgang. Soveværelse med skabsvæg og en pragtfuld udsigt. Værelse. Retro badeværelse med toilet, brus og håndvask.
Gæstehuset/ferielejligheden indeholder:
Entré. Grovkøkken, som også fungerer som bryggers. Stue/værelse med loft til kip og hems med sovepladser. Badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche.
Derudover findes:
Glasoverbygning/udestue. Carport med tilhørende udhus.
Kontakt EDC BornholmerBo for en fremvisning af denne skønne og charmerende ejendom med pragtfuld havudsigt, separat gæstehus og ingen bopælspligt - beliggende i det idylliske Arnager ved Rønne!