Kombineret bolig, lager og værksted
Velbeliggende og rummelig ejendom med mange anvendelsesmuligheder midt i Høng by. Ejendommen består af flere bygninger fordelt på to matrikler og tilbyder både beboelse og erhverv – ideel til eksempelvis håndværksvirksomhed med behov for lager- og værkstedsfaciliteter.
Adresse og grundareal
Ejendommen er beliggende på Vinkelvej 5 og Vinkelvej 5A, 4270 Høng, og består af matr.nr. 9ah og 9ai, Høng by. Samlet grundareal udgør 860 m², heraf 612 m² bebygget grund og 248 m² ubebygget areal.
?
Beboelse – Vinkelvej 5
En fritliggende villa opført i 1912 i pudset mursten og med tegltag. Boligarealet udgør i alt 192 m², heraf 62 m² udnyttet tagetage.
Indretning stueplan: Entré, 3 stuer, køkken og bryggers, toilet, badeværelse med kar, 1 værelse, overdækket terrasse med adgang til haven
1. sal: Repos, 3værelser, stue, toilet, 2 disponible rum
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har en hyggelig, velholdt have. Endvidere er der en garage på 43 m² opført i 1947.
?
Erhvervsdel – Vinkelvej 5A (tidligere møbelfabrik, og senere elinstallatør)
Erhvervsbygningen er opført i 1947 og ombygget i 1977. Bygningen er i to plan og indeholder 124 m² boligareal samt 224 m² erhvervsareal.
Stueetage: Entré med adgang til kontor, 2 disponible rum, toilet, 2 lagerrum, værelse, 4 klubværelser, lager med adgang til badeværelse og tre disponible rum, garage
1. sal: Stort disponibelt rum, 2 lagerrum, værksted.
?
Anvendelsesmuligheder
Ejendommen fremstår som et renoveringsobjekt og er oplagt til køberen, der ønsker at kombinere bolig og erhverv – f.eks. elinstallatør, tømrer, snedker eller anden erhvervsdrivende med behov for værksted, kontor og lager.