VILLA PÅ I ALT 226 ETAGEKVM
Ejendommen er beliggende på en blind stikvej, i det populære og børnevenlige kvarter Elmegården, der er velkendt for de sammenhængende stisystemer, der gør at børnene kan færdes frit og trygt rundt i området, til og fra skole, sport, venner mv., uden at skulle krydse større befærdede veje.
Villaen er løbende vedligeholdt gennem tiden, således at boligen fremstår lys og imødekommende, ikke moderniseret anno 2025, men helt klart indflytningsparat med et strejf af retro.
Boligarealet er på 146 kvm fordelt på 2 plan + en kælder på 80 kvm, tilbydende i stueplan: Entré og fordelingsgang med skabe, trappe til både kælder samt førstesal – Stor opholdsstue med plads til både daglig- og spisestue med brændeovn og udgang til terrassen – Halvmur til køkkenalrum med god skabs-og bordplads samt familien kan samles om spisebordet – Badeværelse i retro-grønne klinker med bruseniche, skab med vask og toilet.
1. sal: Repos – Soveværelse med walk in closet og udgang til overdækket altan - Værelse med skab – Værelse med skabe til trappe til hems – Badeværelse med badekar, bruseniche og skabsmøblement med vask.
Kælder: Bryggers med god plads til vaskesøjle og alle hverdagens remedier - Tntegreret garage - Disponibelt rum evt. til hobby, teenager gamerstue, kontor, slyngelstue - Disponibelt rum - Trapperum.
Grunden er på 924 kvm anlagt med græs, små hyggelige gangstier, sten- og blomsterbede, små buske og træer, der skaber en dejlig grøn hygge- og hulestemning midt i byen, flere skønne muligheder for at nyde udelivet på ejendommens terrasser, om det så er morgenkaffen på altanen, en frokost på terrassen eller lidt sødt til ganen ved cafébordet. Tilhørende er en god indkørsel op til den integrerede garage.
Elmegården er et pænt villakvarter i gåafstand fra dagligvare- og specialforretninger, folkeskole til 9. kl. SFO, børnehave, sportshal, svømmehal, i en skøn natur med smukke skovområder, fantastiske Skarresø med ca. 11 km. gå-, løb-eller cykelrute omkring. Gode pendlerforhold fra DSB-station med tog direkte mellem Kbh. og Kalundborg. I bil fra Jyderup via Skovvejen/Holbækmotorvejen kun ca. 1 times kørsel til Kbh.