VELBELIGGENDE VILLA I BYEN TÆT PÅ SKOV OG SØ
Ejendommen er beliggende i et pænt og roligt villakvarter, med et stort grønt fællesareal, hvor ungerne kan spille bold, via de små veje og stier kan de trygt cykle i skole. I bor i gåafstand fra flere skovstykker, skønne Skarresø og indkøbsmuligheder.
Indflytningsklar, velholdt og lys villa, med en virkelig god planløsning og 165 veludnyttede kvm, der fordeles således: Entré med plads til overtøjet – Badeværelse med toilet, skabsmøblement og bruseniche – Kæmpestor og åben opholdsstue med udgang til terrassen, plads til både tv- og sofalounge, spiseafdeling med plads til gæster og en lille caféplads ud til køkkenet, der er moderniseret i hvide HTH-elementer og alt i hvidevarer – Bryggers med installation til vaskesøjle, sakbs- og bordplads - Forældresoveværelse med garderobevæg – Et værelse evt. til kontor, hobby, børn eller gæster – I vinklen er en hel børne- og eller teenageafdeling med 3 værelser – Det uundværlige badeværelse nr. 2 med skabsarrangement, badekar, toilet og bruseniche.
Grunden er på 983 kvm med en velanlagt have i niveauer, foran huset græs og flisebelagt indkørsel op til kombineret garage og udhus på 44 kvm.
Baghaven er med en kæmpe terrassepool under niveau, delvist overdækket og i dejligt læ. Haven ligger over niveau og indbyder til bold og fri leg ved gyngerne eller hop på den nedgravede trampolin.
Jyderup byder på et bredt udvalg af dagligvare- og specialforretninger, caféliv, sportsfaciliteter med bl.a. svømmehal, tennisbaner, sportshal, træningscentre, børnehus, folkeskole fra 0.-9. klasse. Byen er beliggende i noget af Vestsjællands smukkeste natur, Naturpark Åmosen, Jyderup Skov og fantastiske Skarresø med en ca. 11 km. Gå-, løb- eller cykeltur omkring. Fra stationen kører tog i timedrift mellem Kalundborg - København. I bil får I ca. 25 min. kørsel til Kalundborg og Holbæk, ca. 35 min. til Roskilde og ca. 1 time til Kbh.