VILLA MED ALT INDENFOR KOMFORTCIRKLEN
Hyggelig ejendom beliggende i et stille villakvarter tilbagetrukket fra Hovedgaden, kvarteret huser både førstegangskøbere der vil bygge rede, børnefamilier og seniorer. I Svinninge by har du stort set alt hvad hjertet begærer lige uden for din hoveddør, tæt på skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, specialforretninger og fritidsaktiviteter.
Pæn, lys og indflytningsparat 1-plansvilla, med en god planløsning indrettet som følgende: Entré/Fordelingsgang – Opholdsstue med et flot lysindfald og view ud over haven, plads sofaafdeling og spisestue – Hesteskoformet køkken, endda med plads til en lille spisekrog, evt. med mulighed for at åbne op til køkken alrum – Soveværelse med garderobevæg – Værelse – Badeværelse med bruseniche, toilet og skabsmøblement med vask – Udestuen på 14 kvm er omdannet til et godt disponibelt rum med udgang til terrassen og haven, evt. til kontor eller hobby (ikke godkendt boligareal).
Udhus på 16 kvm er et godt bryggers med skabe, bord med vask og plads til vaskesøjle.
God garage på 18 kvm med port.
Haven er smukt anlagt og velholdt med græsplæne, blomsterbede, små buske, omgrænset af hæk og en skøn terrasse i læ. Endvidere byder haven på uanede af muligheder for hyggekroge. Forhaven byder græsplæne, overdækket indgangsparti og en god indkørsel med plads til flere biler.
I Svinninge er der alle muligheder for at skabe sig en god tilværelse både for børn og voksne, byen lokker med flere dagligvare- og specialforretninger, tandlæge, lægehus, bager, bibliotek, idrætsfaciliteter og fitnesscenter. Der er lavet et stisystem langs Svinninge å, samt stier til skole, hal og sportsplads. Station med togforbindelse til Holbæk og Nykøbing Sj. samt busforbindelse til Holbæk, Slagelse og Kalundborg.
Nærmeste større shopping-by med et rigt café- og kulturliv er Holbæk kun 15 min. kørsel væk.