Bo med udsigt – på toppen af byen!...
Velkommen til en villa, der skiller sig ud fra mængden. Her får du ikke bare en bolig, men et hjem fyldt med sjæl, plads og en betagende udsigt, der kan nydes fra flere steder på grunden.
Med sine 180 veldisponerede kvadratmeter og en ekstra højloftet kælder på 24 m² er der rigeligt med plads til hele familien – eller til dig, der bare ønsker god rummelighed og ro.
Villaen er beliggende for enden af en lukket vej, helt ugeneret og med en stemning af privatliv og fred. Allerede ved ankomst mærker man, at her er tale om noget særligt.
Indenfor bydes du velkommen i en rummelig entré med klinkegulv, hvorfra der er adgang til et stort værelse og et gæstetoilet – oplagt som kontor, teenageafdeling eller gæsteafdeling. En fordelingsgang fører dig videre til to gode børneværelser og et badeværelse med både kar og brus, og fra entréen snor en flot og bred trappe sig op til hjemmets hjerte: det store, lyse køkken-alrum.
Her er der tænkt på både æstetik og funktionalitet. De hvide elementer skaber en rolig og moderne stemning, og spisepladsen er så generøs, at selv store familier eller gæster kan samles uden at gå på kompromis med komforten. Fra alrummet er der direkte udgang til en hyggelig lounge-terrasse og en lille, lukket have – ideel til både børneleg og afslapning.
Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og byder på et skønt lysindfald gennem store vinduespartier. Her er også en åben pejs, der skaber varme og hygge i de kolde måneder, og direkte adgang til en overdækket terrasse, hvor sommeraftenerne kan nydes i fulde drag.
I kælderen findes et praktisk viktualierum og et disponibelt rum, der kan bruges som værksted, hobbyrum eller ekstra opbevaring – mulighederne er mange.
Boligen opvarmes med naturgas, med en annulleret fjernvarme aftale...
Det her er den perfekte bolig til familien, der ønsker plads, kvalitet og en beliggenhed i særklasse – eller til dem, der bare vil nyde livet med en af byens bedste udsigter som bagtæppe.
Midt i naturskønne Odsherred
Asnæs ligger centralt i Odsherred og forener natur, kultur og bekvemmelighed på fineste vis. Området byder på lange kyststrækninger med skønne badestrande, smukke naturområder, et levende lokalt kunstnermiljø, historiske perler som Dragsholm Slot samt oplevelser for hele familien i f.eks. Sommerland Sjælland. Her er også golfbaner, gode indkøbsmuligheder og togforbindelser mod både Holbæk og Nykøbing Sjælland.