Charmerende bondehus i hjertet af hyggelige Overby - med kig til Sejerøbugten…
Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til dette charmerende bondehus, som kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Her har livet sat sit præg gennem mere end 325 år, og man fornemmer straks historien i de gamle vægge - hvis bare de kunne tale! Huset ligger i udkanten af den idylliske landsby Overby, hvor man stadig oplever ægte landsbystemning, nærvær og fred og ro. Fra ejendommen kan man tage skønne gåture til både Sejerøbugten og Kattegat, og til Havnebyen er der blot en kort cykeltur, hvor både skole, indkøb og spisesteder venter. Huset ligger smukt med sin hvide facade og de klassiske bondehusvinduer i svinget ned mod bugten. Herfra har man fra terrassen og fra et værelse på 1. salen et vidunderligt kig til vandet. Grunden er overskuelig og nem at holde - samtidig rummer den to dejlige terrasser, hvor man kan nyde solen hele dagen, samt et praktisk værksted/hobbyrum.
Indenfor bydes man velkommen i en entré, hvorfra der er adgang til husets badeværelse i charmerende retrostil - velholdt og funktionelt. Husets hjerte er uden tvivl den hyggelige spisestue, som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Her er et solidt køkken, der fungerer godt, men som nemt kan friskes op med en gang maling. Fra bryggerset er der udgang til en lys og rummelig udestue, som hurtigt bliver et yndlingsrum i sommerhalvåret. I stueplan finder man desuden en hyggelig dagligstue med trappen til 1. sal samt et fint soveværelse. Ovenpå åbner rummet sig med loft til kip og fritlagte bjælker, hvilket giver en skøn atmosfære. Her finder man en dejlig opholdsstue eller kontor samt to gode værelser - hvoraf det ene har den fine udsigt til Sejerøbugten.
At bo i Overby er noget særligt. Her på fredelige Sjællands Odde er man omgivet af natur og vand på alle sider, og i nærliggende Havnebyen summer det af liv. Her er både skole, indkøb, hyggelig kaffebar og mange aktive foreninger. Byen byder på et væld af gode butikker - bl.a. Birkemosegårds økologiske gårdbutik, Kastanjelys, Byg & Bo Byggemarked, Ost & Vin-butikken, en veldrevet Superbrugs, Odden Kaffebar og selvfølgelig områdets bedste fiskehandel. På havnen er der rendyrket sommerstemning med spisesteder og en autentisk atmosfære, hvor fiskerbådene stadig lægger til. Se mere om vores hyggelige skole https://youtu.be/pEouW-EvEBE?si=G8MMHbIf2H_cU4wN
Velkommen til Smedestræde 1B - et hus med sjæl, charme og en helt særlig ro.