Her åbner sig en sjælden mulighed for dig, der drømmer om at bo i en stor, rummelig og arkitekttegnet villa i halvandet plan - et hjem hvor lys, ro og æstetik smelter sammen.
Beliggenheden i det eftertragtede Digtervejskvarter i Næstved er noget ganske særligt. Her bor du i fredelige omgivelser og alligevel i gåafstand til byens pulserende centrum med hyggelige gågader, specialbutikker, caféstemning og det levende Axeltorv. Naturen ligger ligeledes tæt på med Susåen og Herlufsholmskoven, der indbyder til lange gåture og løbeture i grønne, rolige rammer.
Ejendommen har været elsket og passet på kun 2 forskellige ejere siden 1969 - et hjem med sjæl og historie. Nu er tiden kommet, hvor sælger ønsker lidt mindre plads, og stafetten gives videre til nye ejere, der kan videreføre husets fortælling.
Når du ankommer, bydes du velkommen af den dobbelte garage og en smuk læmur, som skaber en ugeneret og privat haveoase. Med gangsti mod både syd og vest er der ekstra luft og afstand til naboerne, hvilket giver en sjælden følelse af ro og rummelighed.
Villaen fremstår i klassiske hvide facadesten med termovinduer og eternitskifertag. Indenfor mødes du af et lyst og indbydende hjem: Vindfang, entré med elegant trappe til førstesalen og gæstetoilet. Køkken fra 2023 med hvide IKEA elementer. I forlængelse af køkken er husets bryggers fra 2024 med vaskefaciliteter og udgang til østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes i solen. Fra køkkenet træder du ind i den smukke spisestue, som via dobbelte skydedøre forbindes med den imponerende stue. Her strømmer lyset ind gennem store glaspartier, og terrassedøren binder inde- og udeliv smukt sammen. En synlig murstensvæg mod vest giver karakter, mens stuens vinkel med åben pejs og marmorgulv skaber varme, stemning og elegance.
På førstesalen finder du et lyst repos med ovenlys, et soveværelse med udgang til svalegang mod øst og kig over byen, samt et lækkert badeværelse med hvide elementer, bruseniche, dobbelt håndvask og gulvvarme. Derudover rummer etagen to fine gavlværelser mod vest samt et ekstra værelse eller kontor - perfekt til både familie og hjemmearbejde.
Haven er et kapitel for sig: smukt anlagt og velholdt med flere terrasser, den ene som en stor overdækket én, plæne, frodige buske, træer og blomstrende bede og senest en meget hyggelig shelter - et sandt fristed.
Hertil kommer dobbelt garage med el-porte, integreret udhus med adgang til loftrum samt endnu et ekstra udhus.
Her får du en yderst velholdt og rummelig ejendom med en attraktiv beliggenhed - et hjem, der skal opleves, mærkes og leves i.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk