Nyrenoveret villa med attraktiv beliggenhed
På attraktiv beliggenhed i Næstved finder du denne komplet nyrenoverede villa, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Ejendommen er renoveret fra A–Z og fremstår i dag som et moderne og stilrent hjem med en nyopført tilbygning, der skaber optimale rammer for familielivet.
Boligen rummer 136 veldisponerede boligkvadratmeter i ét plan og opvarmes energieffektivt med luft-til-vand varmepumpe samt gulvvarme i hele huset, hvilket sikrer en behagelig komfort året rundt.
Du bydes velkommen i en kombineret entré og bryggers, som giver god plads til hverdagens praktiske behov. Herfra er der adgang til et nyt og rummeligt badeværelse. Boligens naturlige samlingspunkt er den store og lyse stue-/køkken-alrum med loft til kip, som skaber en fantastisk rumfornemmelse og et skønt lysindfald.
Via tre trin ledes du op til værelsesafdelingen, hvor der er tre rummelige værelser samt endnu et flot badeværelse, hvilket gør boligen ideel til både børnefamilien og dem, der ønsker ekstra plads.
Ejendommen er beliggende i et roligt område med kort afstand til skoler, indkøb, institutioner og offentlig transport, ligesom Næstved Centrum nemt nås på få minutter.
Her får du en topmoderne og indflytningsklar bolig, hvor du blot kan flytte ind og nyde hverdagen.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk