Flot, moderniseret villa med skøn, lukket have
Flot, moderniseret villa med skøn, lukket have
Populariteten af dette område er steget markant blandt børnefamilier de seneste år - og med kun 400 meter til skole og børnehave, godt 2,5 km til Odense Banegård og knap 20 km til Kertemindes populære badestrande, er det ikke svært at forstå hvorfor.
På cykel tager det under 10 minutter at nå Odense Banegård, der ligger skråt over for Kongens Have. Herfra er der nem adgang til gågadenettet, hvor du finder byens brede udvalg af caféer, spisesteder og kulturelle oplevelser.
Ejendommen er opført i 1948 og har gennemgået en væsentlig modernisering fra 2011 og frem, herunder tag, vinduer, badeværelse, køkken og nye facadesten. Senest, i 2015, blev der tilføjet en tilbygning på 41 m² med gulvvarme. Hoved- og terrassedør blev skiftet i 2022 hvor loftet i samme omgang blev efterisoleret så der i alt er 400 mm mineraluld. Haven blev i samme år og anlagt med terrasser, hegn og nyt skur, haven er ugenert og sydvendt.
Du bydes velkommen i en rummelig entré med plads til garderobe og adgang til et lækkert badeværelse med gulvvarme - som også findes i entréen. Det store, lyse køkken-alrum har et skønt gennemgående lysindfald, hvide lofter og vægge samt et køkken, der er perfekt til både madlavning og samvær. Fra stuen er der adgang til boligens fire værelser samt udgang til den velanlagte, lukkede og private have med gyngestativ og nedgravet trampolin.
En virkelig attraktiv villa, der henvender sig til både singler, par og seniorer, som ønsker en velholdt bolig med en overskuelig have og en gennemtænkt planløsning.
Kunne dette være noget for dig, så fremviser vi gerne.