Åbent hus (kræver tilmelding)
17. marts kl 10.00 - 16.00

Bakkevej 25492 Vissenbjerg

Villa

4/3 rum
122 m²
C
1.995.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
54904376
Boligareal
122 m²
Kælder
68 m²
Vægtet areal
153 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
788 m²
Antal etager
1
Byggeår
1935
Energimærke
C
Liggetid
205 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
1.917 kr.
Pris/m²
13.039 kr.
Pris
1.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
100.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
10.709 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.528 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
26,1 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
11,2
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
3.650 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
3.164 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.216 kr./md.
Antal folkeskoler
12
Gns. klassekvotient
19,7

Flot mu­rer­mester­vil­la i yderst velholdt og ind­flyt­nings­klar stand!

Mu­rer­mester­vil­la­en er en dansk specialitet, og som enhver klassiker bliver den kun bedre med tiden. Mest vellykket er opskriften, når der er plads til moderne tilføjelser, og præcis sådan en bolig er Bakkevej 2 i Vissenbjerg. Udadtil er huset nemlig flot og præsentabelt, og nøjagtig det samme er den lyse bolig, som fremstår med lækkert, sammenhængende inventar på tværs af alle rum.

Mod vejen præsenterer ejendommen sig aldeles overbevisende. De lyse facader er pudset nydeligt op, og taget er udført med antydningen af svaj. Til de moderne løsninger kan I roligt føje den pæne, zinkinddækkede kvist, og man har endda forberedt ladestander til el-bilen. Lidt udhuse får villaen også selskab af, så selvom boligen er veludnyttet, får I rigelig plads til ekstra opbevaring.

Bag facaden træder villaen for alvor i karakter, og man har valgt både toner og materialer, der matcher. Stueplan står i op­holds­rum­me­n­es tegn, og her finder I køkken og stue separat. En lækker, men diskret kogehalvø gør hele forskellen i køkkenet, som derudover er charmerende med træbordplader samt hvidt skabsinventar med greb i børstet stål. Til gengæld har stuen brændeovn, og med vinduer mod både øst, syd og vest får I et naturligt lysindfald hele dagen. Ved baggangen ligger desuden bryggerset, som er veldisponeret, og herfra tilgår I boligens store badeværelse, som har badekar.

De tre værelser udgør en samlet afdeling på første sal, hvor I også finder et ekstra badeværelse, og endelig er der kælderen – en uomgængelig del af mu­rer­mester­vil­la­ens kvaliteter. En række disponible rum spæder til, så I har gode muligheder for at bruge pladsen til lige præcis det, I ønsker.

Selv haven præsenterer sig med samme flotte, afdæmpede stilsikkerhed som huset. Her får I nemlig en villahave, der har lidt ekstra at byde på. Sunde frugttræer er på plads, og det samme er hyggelige indslag som hortensia, som­mer­fug­le­bu­ske og fine bede med lavendel. Ved det store drivhus har man opført et espalier, og terrasser får I rigeligt af – både åbne og overdækkede.

Vissenbjerg byder på det hele, og det gælder både praktiske fornødenheder og den skønne natur i bakkerne mod syd. Et par minutter bag rattet leder jer endda til motorvejen, så I har rigtig gode betingelser, uanset om I pendler til Odense, Trekantområdet eller noget helt tredje.

Velkommen.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken