Villa fra EDC

Bøgebjerglund 8

5492 Vissenbjerg

495.000 kr.

3/2 rum, 99 m²
Nyhed
Åbent hus med tilmelding 23. jun. 10:00 - 16:00

Overskuelig landvilla i fredelige omgivelser – kun 20 minutter fra Odense C!

Mange indvendinger kan spænde ben for den lille drøm om at flytte på landet. Måske ligger stedet for utilgængeligt, måske er der for meget vedligehold. Eller måske frygter man at stå med et kæmpe jordstykke, som bogstaveligt talt vokser én over hovedet. Derfor er Bøgebjerglund 8 en landvilla til skeptikerne. Både boligen, udhusene og grunden er nemlig overskuelige, og trods de naturskønne omgivelser får I under 5 minutter til E20 ved Vissenbjerg. I har endda mulighed for hurtig overtagelse.

Lad os derfor kigge nøgternt på ejendommens forcer. Den egentlige villa er fra 1895, og rammerne er fine. I kan selvfølgelig sætte jeres eget præg på tingene, men selve boligen fremstår meget velfungerende, så I kan komme hurtigt på plads. Med sine 99 m2 er boligen heller ikke en klassisk landejendom, der overmander jer med kvadratmeter. Langt hen ad vejen svarer den til en lille, overkommelig villa, og planløsningen giver nogle muligheder.

Eksempelvis kan I etablere et ekstra værelse som supplement til de to, der allerede ligger på førstesalen. Alle øvrige rum samles i stueplan, hvor I finder køkken og stue i åben forbindelse. Sidstnævnte byder på brændeovn, mens køkkenet har mørke træbordplader monteret på hvidt skabsinventar i en moderne stil. Også badeværelset er lyst og pænt, inden bryggerset afrunder planløsningen.

Grunden er på 3.109 m2, så selvom matriklen er overskuelig, får I mere plads end i ordinære villahaver. Med til ejendommen følger også et par udhuse, så I kan indrette jer med værksted, hobbyrum eller lidt af hvert. Bygningerne er solidt opført i mursten og desuden i en overkommelig skala. I får ligeledes en stor, grøn have med plads til hønsehus, selvforsyning og bålsted, og det hele ligger naturligvis fuldstændig privat.

Grænsen mellem ugenerede omgivelser og følelsen af isolation kan være hårfin, så beliggenheden er som altid det springende punkt. I praksis skal I bare kigge mod Vissenbjerg, hvor der er tre kilometer til skolen, idrætshallen og nærmeste supermarked. Det meste ligger kort sagt i cykelafstand fra jeres lille grusvej, og med motorvejen har I kun 20 minutter til Odense C og en tilsvarende afstand til Trekantområdet.

Her får I en bolig, der kan bære drømmene om et liv på landet. Kontakt os for en fremvisning.

Fakta om Assens (40.469 indbyggere)

Kommuneskat
26,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
11,2
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.650 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.164 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.216 kr./md.
Antal folkeskoler
11
Gns. klassekvotient
20,1

Oplysninger

Sagsnr.
54904429
Boligareal
99 m²
Vægtet areal
112 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
3.109 m²
Antal etager
1
Byggeår
1895
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.502 kr.
Pris/m²
4.420 kr.
Pris
495.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
25.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
2.796 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
2.218 kr.
Læs mere om boliglån

Michella Elbek

Filialchef, Ejendomsmægler MDE

michella@edc.dk24 96 85 46EDC Vissenbjerg

EDC Vissenbjerg

Vestergade 12, 5492 Vissenbjerg

549@edc.dk64 47 32 52