Åbent hus (kræver tilmelding)
17. marts kl 10.00 - 16.00

Under Bankerne 95492 Vissenbjerg

Villa

5/3 rum
195 m²
D
2.195.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
54904486
Boligareal
195 m²
Vægtet areal
203 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
1.261 m²
Antal etager
1
Byggeår
1850
Ombygget
1997
Energimærke
D
Liggetid
171 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.514 kr.
Pris/m²
10.813 kr.
Pris
2.195.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
110.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.774 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
9.376 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
26,1 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
11,2
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
3.650 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
3.164 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.216 kr./md.
Antal folkeskoler
12
Gns. klassekvotient
19,7

Et smukt bondehus med Afgrunden i baghaven!

Ro på – det lyder mere dramatisk, end det er. Er I allerede stedkendte omkring Vissenbjerg, kan vi sige velkommen til én af områdets mest naturskønne adresser. Og er I ikke, lærer I hurtigt både Afgrunden og resten af den utrolig egnsnatur at kende. Endnu vigtigere er det, at I Under Bankerne 9 gemmer på et fantastisk smukt bondehus, hvor udtrykket med bindingsværk, stråtag og kragetæer passer perfekt til omgivelserne.

Det rustikke og romantiske kan ingen tage fra de klassiske bondehuse, som tidligere udgjorde en stor del af boligmassen, så snart man rejste ud fra byerne. I det 20. århundrede tog urbaniseringen fart, og byerne voksede til store betonørkener. Ironisk nok drømmer folk igen om at komme ud af byerne, hvor de smukke bondehuse endnu står – klar til at tage imod jer.

I store træk sporer ejendommen sin historie tilbage til 1850, men trods sine traditionelle virkemidler er boligen faktisk ganske tidssvarende. Løbende opdateringer har lysnet udtrykket op, og planløsningen er heller ikke spor ufornuftig. Tværtimod får i 195 veldisponerede kvadratmeter, som byder på opholdsrum i stueplan og en samlet væ­rel­ses­af­de­ling ovenpå. De store opholdsrum tæller en stue og et lækkert køkken-alrum, og med åben forbindelse udgør de et fint, sammenhængende afsnit.

Desuden finder I fyrrummet ved entréen, hvorfra I også tilgår det store, lækre fa­mi­lie­ba­de­væ­rel­se. Dette har dobbelt håndvask, bruseniche samt badekar, og der er plads til vaskemaskinen under den pæne, solide bordplade i granit. Faktisk finder I et ekstra baderum på første sal, hvor det oplagte for­æl­dresove­væ­rel­se har sit eget badeværelse tilknyttet. Dertil kommer to gode værelser omkring den møblérbare repos, som i øvrigt har et dedikeret walk-in-closet tilknyttet.

Dette er dog ikke alt, for I har også en 66 m2 stor garagebygning med yderligere vognly. Alligevel træder bygningerne næsten i baggrunden, når I først får jer plantet i den fantastiske have. Landskabet er stejlt og smukt, og fra de skønne terrasser taler udsigten fuldkommen for sig selv.

Ægte idyl er ikke en mangelvare, og her får I pulsen helt ned. Skal den op igen, er der heldigvis glimrende muligheder, for med Vissenbjerg Bakkerne, Afgrunden og områdets fredede natur lige i baghaven har I smuk natur til øjnene og masser af højdemeter til bentøjet. Med fem minutter på cykel til stationen i Bred kan I spare en ekstra familiebil, mens to kilometer skiller jer fra for­nø­de­n­he­der­ne i selve Vissenbjerg.

Velkommen.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken