Bispehaven 14
Solgt


Helt særlig ejendom, hvor de fleste drømme kan blive til virkelighed… Et smukt sort træhus med hyggelig og varm atmosfære - og super energieffektivt. Her er der masser af plads både inde og ude - til at dyrke egne grøntsager, lave mad over bål og nyde solen på terrassen
I landsbyen Birkende ved Langeskov møder I dette rummelige træhus fra år 2000, som udgør lidt af et charmerende unikum for området. Her er tale om et klimavenligt byggeri med masser af stemning, og med 155 m2 er her rigelig plads til børnefamilien i de indbydende rammer. Dét gælder også udenfor, hvor den store grund er anlagt i flere sektioner med forskellige formål – blandt andet en stor køkkenhave.Med sortmalet træfacade og hvide vinduespartier har villaen et fantastisk udtryk, også indenfor er stemningen mest af alt hyggelig og varm, og naturmaterialerne lysner udtrykket op med stil. For eksempel er de indre vægge i stueplan af træ. Grangrønne elementer i bryggerset og kongeblå elementer i køkkenet hører til villaens mere modige valg, men det passer godt til et hus, der ikke ligner alle andre.
Fordelt over etagerne byder villaen på fem gode værelser, og det største værelse på førstesalen vil nemt kunne dublere som en bonusstue. Her er loft til kip, synlige bjælker og endda forbindelse til en stor hems samt en vestvendt altan. De to badeværelser er ligeledes fordelt fornuftigt med ét på hver etage, og ligesom entréen og bryggerset er de begge opvarmet med gulvvarme. Ved bryggerset er der ganske praktisk blevet plads til et viktualierum, inden den skønne, åbne opholdsafdeling sætter sig på resten af boligarealet.
En dobbelt havedør skaber god synergi mellem opholdsrummet og den vestvendte del af havens terrasse, som indrammes nydeligt af en tæt hæk. Grunden er på hele 2.012 m2, og haven er anlagt med en afdæmpet sans for detaljer, som passer godt til huset. Læg for eksempel mærke til stensætningen ved hoveddøren eller cirkelmønsteret på terrassen. I løbet af sæsonen hjælper køkkenhaven med at fylde hylderne i viktualierummet godt op, for ud over frugttræer og bærbuske er asparges og jordskokker på vej. Der er endda et lille h ønsehus foruden et nydeligt skur i samme stil som villaen.
Birkende er et godt lokalsamfund, hvor fællesskabet forstærkes gennem den lokale idrætsforening. Landsbyen har pasningsmuligheder, i Langeskov 3,5 kilometer væk findes alle muligheder for indkøb.
Skolebussen til Langeskov Skole kører fra ”baghaven”- der er kort afstand til det fynske motorvejsnet og IC-togstop, så der kan pendles til både det øst – og vestlige Danmark.
Der er 15 minutters kørsel til Odense, Nyborg og Kerteminde – ligeledes er Tietgenbyen og det nye OUH i en afstand af 10 kilometer.
En sjælden mulighed, og en ejendom som skal ses – kontakt os for en fremvisning.
Fakta om Kerteminde (23.949 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 12,4
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.687 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.185 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.052 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 19,8
- Sagsnr.
- 55503649
- Boligareal
- 155 m²
- Vægtet areal
- 151 m²
- Rum/værelser
- 6/5
- Grundareal
- 2.012 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 2000
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 85 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

